BIOGRAFI:
Kilder:
Slægten Kühle, dens oprindelse og
historie. af Sejer Kühle 1919
Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938
Carl Nicolaus Christian von Kühle var den eneste, der førte
Slægten videre. Han er født i Vinger i Norge 15/10.1748 blev han døbt
i Vinger Kirke i Norge, og Fadderne var Oberst A.C.Helm, Kaptajn J.D.Frölich,
Proviantmester J.A.Tandberg, Kommandantens Frue Baronesse M.M.S. Holck og
Majorinde Rummelhoff.
Militær uddannelse
Allerede som Dreng (1762) blev han Korporal ved
Faderens Bataillon i Holsten. Her tiltrak han sig General St. Germains
Opmærksomhed, blev 1763 sendt paa Kadetskolen, hvor han fik gratis
Undervisning, opnaaede i 1769 at blive Sekondløjtnant i Kronprins Frederiks
(VI's) Regiment, og samme Aar forfremmedes han til Premierløjtnant. Der
fortælles fra denne Tid, at han, den Dag Faderen døde, var Vagt paa Slottet,
og da Struensee og Brandt i 1792 fængsledes, var han Vagt hos sidstnævnte,
af hvem han fik en Sølvsnustobaksdaase, som han dog ikke fik Lov at beholde.
1775 blev han forsat til Livgarden til
Fods som Premiereløjtnant, og 1779 fik han Udnævnelse som Kaptajn ved
Infanteriet. - 1778-83 ejede han Lindved i Skaane, paa hvis Jord
Ruinerne af det gamle Lindholm Slot laa, og Bränne-mölla i Svedala Sogn (Skaane).
De tidligere Ejere var Vicekronfoged Johannes Dahlmann (senere kaldet Lycke)
og hans Hustru Friederica Estenberg, en Søster til førnævnte Hedvig Kühle,
f. Estenberg. Møllen solgtes dog igen 1781, og 1783 overgik Gaarden til
Hofretskommissær, Kronlensmand Peter Flinck. Nogen varig Forbindelse med
Skaane havde Kühle næppe. Det vides blot, at han 1779 blev Medlem af St.
Knuds Gilde i Malmø sammen med Frøken Stina Thott;
Ægteskab
I 1779 blev han gift med Birgithe Lykke Solberg [Soelberg], f. 16/1 1762 i
Kbh., Datter af Kinakaptajn, Grosserer Søren Lykke Solberg (f. 17/8 1732 i
Laurvik)[1] og Ane Marie Staal
(f. 16/10 1728 i Kbh.)[2]. -
Nævnte Kaptajn Solberg havde i 1779, faa Aar efter at Johannes Ewald havde
boet der, købt Rungsted Kro med tilhørende Parceller og kaldt den derved
dannede Gaard Rungstedlund, hvor siden Karen Blixen boede.
Paa Sandholmgaard
1781-86 boede han i Nordsjælland på Sandholmgaard, hvis Hovedbygning var
bleven opført af Slotsarkitekten Laurids de Turah, der ogsaa udvidede Haven,
saa den blev paa 3 Tdr. Land. Stuehuset, som brændte i 1834, var "indrettet
til Bolig for en Familie af Stand", havde dobbelt Kvist og Taarn, og Stedet
var efter Bygherrens eget Udsagn blevet "anseeligt deiligt og lystigt"
.Sandholmgaard lå i Blovstrød Sogn ved den vestlige Ende af Sjælsø, og
saaledes boede de i hinandens Nærhed, medens Kühle desuden var nær ved
Garnisonen, idet hans Kompagni laa paa Hørsholm Slot. - Desuden ogsaa tæt
ved den kendte herrnhutiske Præst i Blovstrød Niels Hansen Møller, der havde
nær Tilknytning baade til Sandholmgaard og Rungsted.. Sandholmgaard havde
tidligere været beboet af den berømte Bygmester, Oberstløjtnant (senere
Generalmajor) Lauritz de Thurah, der havde bygget et nyt Stuehus, og senere
af Sophie Magdalenes Hofpræst, Joh. Andr. Cramer.[3]
Paa Gaarden fødtes nu hvert Aar et Barn,
saa i 1785 var Børneflokken allerede paa fem Medlemmer - Men samme Aar skete
det, at Kaptajn Solberg gik Fallit. Han havde udvidet betydeligt, havde købt
de sidste tre Gaarde i Rungsted og havde desuden i 1784 købt Skovlunde. Vel
blev han siddende ved Ejendommen, som han først i 1803 afhændede til den
tredobbelte Pris af den, han havde givet, men Kühle solgte straks Sandholm
og blev samme Aar ved den ny Hærordning forflyttet til Bergen.
Bergen 1786-1802
Selvom hans Avancementsmuligheder herved forringedes, førte denne
Forflyttelse dog noget godt med sig. - Bergen var dengang ikke nogen særlig
kultiveret By. Henrik Steffens, der som ganske ung i 1794 var deroppe for at
foretage geologiske Undersøgelser, fandt Tonen raa, hvilket for øvrigt var
ret naturligt, da Byen paa det Tidspunkt befandt sig i stærk Udvikling, og
Søfolk og nybagte Velhavere under Krigen gav Byen et stærkt Præg[4]
Birgithes Bladvirksomhed
Skønt Fru Birgithe stadig hvert Aar fødte et Barn,
fik hun imidlertid mod til at gøre sit til Tonens Forbedring. I 1794-95
udgav hun Ugeskriftet »Provincial Lecture” hvis titel i høj Grad mindede om
Claus Fastings bekendte »Provinzial-Blade« (1777-81) og »Provinzial-Samlinger«
(1791), der ogsaa udkom i Bergen. - Bladet var efter vore Forhold meget
ubetydeligt. Det var i Oktav med 8 Sider og udkom i 52 Numre. Hensigten var
at skabe en Journal efter engelsk Mønster, og Indholdet var dels belærende
Artikler (f. Eks. naturvidenskabelige), dels Noveller og Fortællinger.
Bergens teater
Adskilligt større Betydning fik dog den Indsats, Kühle ydede i norsk
Teaterliv. Der havde i Bergen paa Sommersøndage været Koncerter (Musik og
Sang) paa Engen bag Katedralskolen, Domkirken og Bispegaarden af Skolens
Elever. Men i 1791 tog Kühle fat og arrangerede Skuespil i et lejet Lokale i
Byen. Her opførtes først » Republikken på Øen« og senere »Einar
Tambeskjælver«, et Par af daværende Kapellan, senere Biskop Nordahl Bruns
betydeligste Arbejder. I disse Stykker, der opførtes væsentlig af
forskellige militære med Fruer og Døtre, var Kühle og Hustru medspillende.
Stykkerne blev senere genopført, og som Eksempel kan nævnes, at i 1793 var
de rollehavende i førstnævnte Skuespil: Kaptajn Kühles Frue, Overauditør og
Politimester Brandts Frue, Frøken Storm, Frøken Mecklenburg, Kaptajn Kühle,
Kaptajn Grove, Doktor Monrad, Regimentsfeltskær Bull, Løjtnant Wiibe,
Regimentskvartermester Schive og Løjtnant Castberg.[5]
I 1794 sammenkaldte Kühle til et Møde, der blev afholdt 25. Februar; og her
forelagde han, der dengang var forfremmet til
Major(1799), for en betydelig
Forsamling sin Plan om at danne et dramatisk Selskab. Til Lovene gav han da
allerede et fuldt færdigt Udkast; Foreningen blev stiftet, og den fik straks
75 Medlemmer, blandt hvilke var Majorens nære Ven, Digteren Hauchs Fader,
Stiftamtmand Hauch, Stiftsprovst Nordahl Brun, Ole Bulls Farfader,
Regimentsfeltskær (senere Apoteker) Johan Storm Bull, Griegs Farfader John
Grieg og dennes Fader, den skotsk-fødte Købmand Alexander Grieg og
P.A.Heibergs Farbroder, Klokker Joackim Heiberg, hos hvem P. A. Heiberg
havde boet i 1782-85. – Kühle blev Direktør, og allerede 24. Marts aabnedes
Foreningens første Forestilling med Kotzebues: »Elskovsbarnet«; og efter den
Tid gik adskillige tyske og engelske Skuespil og ikke faa dansk-norske som
»Den politiske Kandestøber«, »Kærlighed uden Strømper«, »Gulddaasen« osv.
Stadig var det forskellige af Byens Borgere og militære, der udførte
Rollerne, og efterhaanden blev Foreningen saa stor, at Direktionen udvidede
til 3 Direktører; Sekretær, Observatører samt Musik- og Balinspektør, og
samtidig var der knyttet et efter Datidens Forhold ret betydeligt Orkester
dertil.
Vensskabet mellem Kühle og Nordahl Bruun udtrykkes i et
digt om bestigningen af Lyderhorn.
Derned var Grunden lagt til Norges
første nationale Scene. I 1800 blev Skuespilhuset i Engen bygget, men
Aaret efter trak Kühle sig tilbage fra Direktørposten og blev Selskabets
Æresmedlem. – Medens Nordahl Brun havde været Hovedpoeten ved Teatret, havde
i den forløbne Tid forskellige andre. udvist poetiske Evner, og blandt disse
andre var Major Kühles Hustru. Bl. a. skrev hun til 25. Februar 1800 en
Prolog, der blev fremsagt til Musik af Henrich Paulsen, og 29. Januar 1802
blev sunget en Kantate med Musik af Gotfred Bohr.[6]
Ikke alene Teatret viste Familien dog
Interesse. Majoren havde i 1795 købt Stiftamtmandsgaarden, som indtil
1785 havde gjort Tjeneste som saadan, men derefter var gaaet over paa
private Hænder og var bleven anvendt som Gæstgiversted, hvor Steffens boede
i 1794, og hvoraf han har givet et Par Beskrivelser.[7]
Denne Gaard, der hørte til Bergens anseligste Bygninger, blev ikke solgt
igen før 1805. Da købtes den af Hofagent Herman Janson, fra hvem den i 1809
overgik til Svigersønnen, senere Stiftamtmand Edvard Hagerup, og ejes nu af
Kommunen (Raadhusplads 9)[8]. Her
samledes Bergens litterært interesserede, og herfra er det, Carsten Hauch
fortæller om Danseøvelser, som en københavnsk Dansemester, Hr. Walke ledede
i 1798, samme Aar som Familien Price besøgte Byen. Digteren skriver netop:
»Det Huus, hvori Dandseskolen
holdtes, tilhørte dengang en Kapitain Kyhle, som var en god Ven af min
Fader og ligeledes af Nordahl Brun, i hvis lyriske Digte hans Navn
forekommer. Det var en stor Bygning med fremspringende Fløie nærved
Raadstuen; den plejede at benyttes hver Gang omreisende Skuespillere kom
til Byen, det var ogsaa der al Prices Familie havde givet sine
Forestillinger. Den staar endnu gandske som i gamle Dage, og da jeg ved
mit sidste Besøg i Byen kom forbi Raadhuspladsen, kjendte jeg den strax
igjen« 4).[9]
Mærkeligt nok fortælles her ikke i disse
Barndomserindringer om det dramatiske Selskabs Forestillinger. Kun hører man
om de Beretninger, der gives derfra af Præstefruen i Malmangers Søster; og
ved Omtalen af et Besøg i 1866 fortæller han:
»Theatret stod der endnu som i gamle
Dage, men Skuespillerne, som havde leget min Barndomsleg med mig, vare
alle døde, ikke een af dem fandt jeg levende i den hele By.« -- -
Tilbage fra Bergen
Kühle var allerede rejst bort i 1802, Under Krigen havde
Byens Befolkning ofte mærket Uroligheder. Flere Gange, f. Eks. i Vinteren
1794-95, havde franske Flaadeafdelinger maattet søge Tilflugt i Havnen, og i
1801 foretoges betydelige Forsvarsforanstaltninger, under hvilke Kühle
kommanderede Garnisons-bataillonen. Men Aaret efter, samme Aar som Hauchs
Fader blev Stiftamtmand paa Sjælland, forflyttedes han. Familien sejlede til
København, og paa Rejsen fødtes det sidste Barn, -
Nummer 23 i Rækken. Han
skriver et
farvelbrev til sin Nordfjordske Bataillon.
Det følgende Aar 1805 blev Kühle
Oberstløjtnant ved 2. østjydske Landeværnsregiment og Toldkasserer i
Horsens. Ogsaa i Jylland blev der foretaget Arbejder i Anledning af Krigen.
I 1807, mens han var
kommandant i
Aarhus, gennemførtes en Del Forsvarsforanstaltninger, og efter
hans Plan og
Tegning udbedredes det faste Batteri i Æbeltoft,
der dog senere
besattes af Engelskmanden. I 1807 kan man læse i Aarhuus Stiftstidende, at
der stadig er en interesse for skuespilkunst. I 1808 skete Forflyttelsen til
fynske Infanteriregiment med Station i Middelfart, mens tropperne var spredt langs Kysten, og der traf han lige
før dennes Afsked en Ungdomskammerat, Major Carl Biehl, Charlotte Dorothea
Biehls Broder, som han havde været sammen med som ung Løjtnant ved Kronprins
Frederiks Regiment, og af hvem Familien har haft et Portrætmaleri, som
senere er gaaet til Grunde.[10]
Her døde Kaptajn Soelberg i 1810 og havde da intet
andet tilbage end en Obligation i Rungstedgaard paa 10.000 Rdl. Ogsaa Kühle var ved at blive træt. Han
havde følt sig trykket under det langsomme Avancement, hvilket han havde
udtalt ved Forfremmelsen til Major[11]
og senere i 1800 i en Skrivelse til Kronprinsen.
I et Brev til den tidligere
Kammerat ved Garden, Gesandt i Neapel, senere Friherre Herman de Schubart,
mindes han den Tid, da de to sammen med den unge Grev Knuth foretog Sejlture
i Sundet. Han nævner alle Kammeraterne, hvoraf ikke mindre end seks
efterhaanden blev Generaler. Ogsaa da er det med Vemod, han betragter sin
Stilling[12]. Kort efter
3/4.1810 fik han sin Afsked som Oberstløjtnant, men Embedet som Toldkasserer
beholdt han.
I August 1811 fik han et Anfald af
Nervesvækkelse, og et Aar senere døde han 16/8 1812. -Det blev der
skrevet om i avisen. I Bergens Theater
blev holdt en Mindefest. Paa Scenen var rejst en Støtte med hans Navnetræk,
og efter en Epilog blev afsunget en Mindesang, før Tilskuerne skiltes. - Fru
Birgithe flyttede samme Vinter til Assens, hvor Sønnen Søren Anthon var
Postmester; og hun døde i en Stiftelse i Sønderby 27/3 1832[13]
