BIOGRAFI:
Nicolaus Johann (von) Kühle, der fødtes 1681 i Stade. Han blev døbt i Stade
27/4 1684 og Fadderne var Borgmester Claus Sommer fra Krempe, Pastor
Nicolaus Sibbern fra Gliickstadt. Fru Maria Oelgert Michaelsen og fru
Borgmester Otterstedt.
Da Faderen var død i hans ottende Aar, kom han med
Moderen til Krempe, hvor han gik i Skole, hvorefter han 1703 studerede Jura
i Hamburg. I Krempe befandt han sig allerede paa dansk Omraade, saa det var
da naturligt, at han gik i dansk Tjeneste. Under den store nordiske Krig, da
der var sendt Tropper til Skaane, forrettede han Auditørtjeneste ved
Dronningens Livregiment; men en Ansøgning i 1710 om at blive Fændrik eller
Løjtnant i Livgarden blev afslaaet, og der var da intet andet at gøre end at
søge i svensk Tjeneste under Karl den XII, blev Fændrik ved østre skaanske
Infanteriregiment. Efter at have været Voluntør hos Oberst Skytte i en Tid,
i hvilken han var indkvarteret i Nærheden af Christiansstad, blev han 1712
Løjtnant og i 1713 Kaptajn og fik Nils Cavallins Kompagni. -
Den polske Konge Stanislaus Leszinski var paa den Tid
landflygtig. Han var flygtet i 1709 og Kühles Chef, Generalløjtnant,
Baron Carl Gustav Skytte, der var Skaanes Viceguvernør, havde givet Ordre
til at skaffe ham Residens i Kristianstad, hvor Dronningen, Kongens Moder og
et ret betydeligt Hof boede 1711-14, mens Kongen en stor Del af Tiden var
paa Rejse. Hoffet var stadig i Pengeforlegenhed, og af Kühle laante det ialt
826 Caroliner mod Pant i Sølv. Bekendtskabet fik senere Betydning for en af
Sønnerne, der ved Kongens Hjælp kom i fransk Tjeneste og i 1756 blev gift
med en Datter af Kongens Hofsekretær. -
Ca. 171o blev han gift med Anna Isabella von Krebenitz,
hvis Herkomst er ukendt.
Ægteskabet maa være indgaaet omkring 1710, og
sandsynligvis har Hustruen været af Slægten Sehestedt.[2]
En Kvinde af denne Slægt skal nemlig efter Oberst Seier Kühles Optegnelser
have været gift med en Kühle, og hvis dette er rigtigt, er det givet, at hun
hører hjemme her. Hendes Fornavne har dog ikke kunnet findes. Flere Gange
nævnes hun i Tiden 1721- 1727 som Fadder ved Daab i Garnisons Kirke; men
betegnes stadig som »Kaptajn Kühls Frue”, og i Indberetningen om hendes Død
(dateret: Kbh. 8/9 1727) nævnes hendes Navn ikke. Hun begravedes 10/9 1727
under Orglet i Garnisons Kirke.
Hans Moder var netop død i Holsten i 1717 og efter 7
års farvær søgte han tilbage til den danske hær. Men den danske Konge havde
udstedt Forordning om, at de, der var gaaet i fremmed Sold, vilde miste
deres Arv. Han blev af Kammerherre Gabel præsenteret for Kongen (Frederik
IV) og gjorde et godt Indtryk, idet han før sin indtræden fik det
Vidnesbyrd: Dette Menneske har Midler og ser godt ud, og senere siges der:
Dette Menneske synes at være et særdeles velskikket Menneske. 7/11718 blev
han Kaptajn i Prins Carls Regiment, der i den følgende Tid anvendtes ved ved
Rügens og Stralsunds Besættelse.
I 1721 kom Familien til København; men 7. September
1727 døde Hustruen ganske uventet og blev begravet under Orglet i Garnisons
Kirke. Muligvis skyldes hendes Død et Ulykkestilfælde, eftersom det samtidig
fortælles, at han havde mistet Synet paa det ene øje.
I 1731 49 Aar gammel maatte han søge sin Afsked.
Allerede tidligere havde han været syg, og i 1730 var begge øjne
beskadigede, saa der tilmed var indtraadt Blindhed paa det ene, og efter at
have været i Tyskland 1729 for at hverve Soldater, solgte han i 1730
sit Kompagni for 3250 Rdl. til Løjtnant i Livgarden, senere Oberst og
Hofmester Christian Bjelke udgik han af Hæren med Majors Karakter 10/4.1730.[1]
De dengang umyndige Sønner kom kort efter paa
Kadetskolen, og i 1730 blev Majoren efter kongelig Tilladelse viet paa
Sorgenfri Slot til Sophie Christiane Reventlow v. Scharffenberg (f. 24/5
1696), Datter af Oberst Herman Nicolaj v. Scharffenberg og Lisbet Dorte Daa
(Datter af den velkendte Valdemar Daa til Borreby)[3].
Disse Scharffenbergere tilhørte en udpræget Militærslægt. Alle Oberstens
Børn var Officerer eller gifte med saadanne. Bl. a. kan nævnes den senere
Major Ulrich Detlev S., der 1701 blev viet paa Skovsbo, der ejedes af'
Gehejmeraad Chr. Rosenkrantz, til Mariane Christiane Vind, samt Kaptajn
Christian S., der 1721 blev gift med Christiane Walkendorff. - Kühle fik med
sin Hustru Ejendommen Tarupgaard, Nordvest for Odense, og dér boede han med
sin Hustru, en Karl og en Pige, mens Bonden, der havde Fæstegaarden, havde
to Karle og en Pige, hvortil kommer fem Husmænd.og der døde han 5/10 1736 og
blev begravet i Paarup Kirkes Hovedgang tæt ved Koret. Hans Sabel, som nu er
fjernet, blev ophængt paa Kirkevæggen, og 16 Underofficerer bar hans Kiste.
.[4] Hans Enke levede paa Gaarden
til 1747 og blev bisat 9/12 1747
I Daabsprotokollen anføres han med Navnet Niclas, og
ogsaa i en Del Ansøgninger vil man finde den svenske Form Niclas Johann.
Paa hans Segl, der bærer Bogstaverne N.J. vil man
bemærke, at de korslagte Køller er svagt bøjede, saa de har nogen Lighed
med de korslagte Horn, der førtes af den svenske Adelsslægt Kyle (Kyhle),
der uddøde under hans Ophold i Skaane. Om denne Slægt, som sikkert stammer
fra Kulerne i Holsten og Mecklenburg og har haft mange betydelige Mænd, har
han utvivlsomt hørt flere Beretninger, ikke mindst i den Tid, da han var
svensk Officer..
---