Denne side indeholder oplysninger, Sejer har indsamlet,
og som han selv beskriver som ikke relevante for vores familie.
Men det er vigtigt for at undgå sammenblanding.
SLÆGTER UDEN KØLLEVAABNET.
Slægten Kühle i Hadeln
.
Af disse maa først og fremmest nævnes den, der
har levet i Hadeln paa Elbmundingens venstre Bred. Oprindelig hed
den Kule, senere Kuhle. Dens Vaaben var et Skjold, som i Midten er
delt ved et blaa- og sølvtavlet Baand, ovenover hvilket Feltet er
blaat, og under hvilket Feltet er i Sølv. Vaabnet viser altsaa
tydeligt nok, at der næppe er nogen Forbindelse hverken med de
nulevende Kühler eller med de holstenske Kuler. En saadan
Forbindelse kunde man ellers fristes til at antage.
Wellingsbüttelslægten er netop interessant
derved, at den formodentlig har været anset som den nulevende
Kühleslægts Ophav, idet der i ældre Optegnelser fortælles, at
Kühlerne har levet paa en Borg i Hannover og der er blevet angrebet
af en Familie von Hadeln, som en Nat ødelagde Borgen og 27 Kühler.
Kun en af Familien undslap, nemlig en Dreng, der af en Tjenestepige
førtes til Hamburg (eller Stade) og opfostredes der.
Slægten v. Hadeln var i Hadeln bleven fortrængt
fra Magten af Kulerne, og der har ogsaa senere været Stridigheder;
men en Fejde som den her angivne kendes ikke. I hvert Fald har
Kulerne (Kühlerne) levet paa Wellingsbüttel ved Otterndorf omtrent
til den er uddød paa naturlig Maade.
Hvorfra Wellingsbüttelslægten er kommen, ved vi
ikke. Mushard fortæller, at den nedstammer fra Friherrerne paa
Bederkesa og Ringstedt, blandt hvilke der skal have været en
Johannes Kühle, der var gift med en Margaretha von der Lith 1356;
men allerede før den Tid har der levet Kuler i Hadeln, hvilket vil
fremgaa af det følgende.
Kulerne ejede i det 14. Aarhundrede Slottene
Wellingsbüttel og Ditmarsdorf ved Otterndorf. Landet kaldtes
allerede dengang et Grevskab, som hørte ind under Hertugerne af
Sachsen-Lauenburg; og noget af det første, vi hører om Kulerne,
vedrører de Besværligheder, disse Hertuger har haft med dem. Kulerne
havde nemlig fra deres Borge udmærket Lejlighed til at forstyrre
Hamburgs Handel paa Nordsøen, og dette benyttede de sig saaledes af,
at Hamburgs Raadsherrer 1357 forbandt sig med Hertugerne Erik og
Albrekt for at gøre en Ende derpaa. En Hær blev sendt derop med
Ordre til at nedbryde Slottene og henrette Røverne, men det sidste
skete dog ikke, idet Kulerne "forblev i de Rettigheder", de havde
haft fra deres Forfædre; og de blev siddende paa Wellingsbüttel
endnu i over 300 Aar.
Formodentlig lader der sig opstille en næsten
fuldstændig Stamtavle tor denne Tid; men hertil savnes i Øjeblikket
tilstrækkeligt Materiale; blot skal vi give en Oversigt over
de sidste Par Slægtled.
Af kendte Medlemmer kan nævnes en Henrik Kule,
som faldt i Slaget ved Hemmingstedt; flere har været Grever af
Hadeln (Titlen ikke arvelig), saaledes 1500 Nicolaus Kuhle og 1573
en Mand af samme Navn. Den sidste mandlige i Slægten var Nicolaus
Josua (død c. 1691), fra hvem Godset blev taget allerede før hans
Død. I 1662 havde han nemlig siddende til Hest om Natten skudt ind i
en Borgers Hus i Otterndorf; og da han kom paa Raadhuset, begik han
det utilgivelige at kalde Borgeren og en anden ligesindet for
»Skælme«, hvorefter Kuhle blev arresteret og Godset senere frataget
ham. Ved Giftermaal gik det da over til Familien von Klenck, i hvis
Besiddelse det endnu findes.
Litteratur: H. Sudendorf: Urkundenbuch zur
Geschichte der Herzoge von Braunschweig und Liineburg. - Luneberg
Mushard: Monumenta nobilitatis antiquæ familiarum illustrium. Bremen
1708. - (D. W. Bilkau): Hadeleriologia historica. Hamburg 1722. -
Chronik des Landes HadeIn. Otterndorf 1843.
Slægten von der Kuhla i Hannover og Danmark.
En anden Slægt, der levede i Fyrstendømmet
Bremen, og med hvilken Slægt der let kan ske Forvekslinger, er som
nævnt i Indledningen Slægten v. d. Kuhla eller tidligere de Kula.
Mushard fortæller, at den oprindelig hed v. Selsingen; men først I
Slutningen af det 13. Aarhundrede antog den, efter at have nedsat
sig ved Aaen Kula ved Stade, Navn efter denne, og opkaldte desuden
den dér opførte Gaard efter Aaen. - Slægten Kuhla's Vaaben er et
ganske andet end Kühleslægtens, nemlig en af to Taskesnit dannet rød
Spids i hvidt; men ikke desmindre er der rig Lejlighed til
Forveksling mellem Medlemmer af de to Familier, da begge i
Slutningen af det 17. Aarhundrede har levet i Stade og er opførte i
de samme Kirkebøger. I øvrigt behøver vi ikke at komme nærmere ind
herpaa, da der andet Steds findes ret udførlige Stamtavler baade
over den Del af Kuhlaslægten, der har levet i Hannover, og den Del,
der er indvandret til Danmark. Det har kun været ønskeligt at
forebygge, at man fremtidig dyrker Studiet af Slægten Kuhla i den
Tro, at den er identisk med Slægten Kühle. Saadanne Forvekslinger er
allerede flere Gange sket.
Stamtavler findes i:
I Mushard: Momumenta. Bremen 1708, og Danmarks
Adels årbog, XVIII 1901), S.217.
Slægten v. Kyle i Holsten.
Af samme Grund maa vi nævne Slægten eller
Slægterne v. Kyle (v. Kiel de Kylone eller de Kilone) fra Kiel i
Holsten. Herfra kendes flere Vaaben, af hvilke de mest almindelige
er et skjold med en korsvis skraveret tværbjælke, over hvilken der
ses to mod Højre vendte Bjørnehoveder med opspændte Gab og tydelige Tunger
Efter Vaabnet at dømme synes denne Slægt at staa
i Forbindelse med Familierne de Godendorpe (Gadendorf) og en ved
Navn Berg, muligvis ogsaa med Slægten Godowe (Godov). Af kendte
Medlemmer kan nævnes Elerus de Kyle, som i Begyndelsen af det 14.
Aarhundrede var Lensmand paa Samsø, og Otte og Clemens vom Kyle, der
i 1523 opføres blandt dem, der ikke har hyldet Frederik I, og i »Nyt
dansk Adelsleksikon« urigtigt er opførte under Navnet Kule. -
Slægten synes at være uddød i det 16. Aarhundrede. Endnu i 1530
nævnes Clemens vom Kle til Siggen; men kort Tid efter forsvinder
Navnet helt.
Ogsaa i Pommern, hvor Navnet før den Tid var
kendt, synes det forsvundet. Ligesom i Holsten var her det mest
almindelige Fornavn Elerus.
Mecklenburgisches Urkundenbuch. -
Schleswig-Holsteinische Regesten und Urkunden. -
Urkundensammlung der Schleswig-Holstein.
Lauenburgischen Gesellschaft. - Voss: Excerpter over enkelte adelige
Personer (Rigsarkivet).
SLÆGTER, HVIS VAABEN IKKE KENDES.
Officersslægten v. Kühle i Brandenburg.
Fra den nyere Tid er der endnu Grund til at nævne
et Par Slægter, der har haft en Del Betydning. Men her gælder det
ganske vist, at Vaabnene er os ubekendte, og det er derfor ikke
udelukket, at der er en Forbindelse med de nulevende Kühler. - I
Kyritz i Brandenburg skal en kendt Gabriel von Kühle være født, og
han kom i 1682 til det preussiske Artilleri. Senere deltog han i
flere Felttog og avancerede til Generalmajor. Han organiserede
Artilleriet og blev som den første General, der fremgik deraf, af
stor Betydning. I 1715 ledsagede han imidlertid Kong Friedrich
Wilhelm til Stralsund, under hvis Belejring han faldt 9/12 1715.
Han har efterladt sig flere Børn, blandt hvilke
er Michael Kühle, der 1702 blev Sekondløjtnant i Spandau, men døde
1708 som Tøjmester efter at have været gift med Maria Elisabeth
Wilke, Datter af Pastor Matthias Wilke i Beetz og Barbara Jesse. En
anden Søn, Johann Gabriel v. Kühle, blev Major ved Artilleriet i
Magdeburg, hvor der 1742 skal være født ham en Søn, og hvor Majoren
døde, saavidt det kan skønnes i 1768. Generalens tredie Søn var
Christian Friedrich, og en Datter hed Charlotte Louise v. Kühle.
Endelig kan nævnes, at en af disse Kühler var gift med Dorothea
Philippine, Datter af Markgreve Philip af Brandenburg.
Se: K. W. Schiöning: Nachrichten von der
preuszischen Artillerie. Berlin 1844. - Th. v. Mörner: Märkische
Kriegsobersten. Berlin 1861. - Märkische Forschungen XIV (1878), S.
168-69.
Desuden kan nærmere Oplysninger søges i Geh.
Statsarkivet i Berlin.
Raadsherreslægten Kühle (Kühl) i Güstrow og Stralsund
Til dette Brudstykke maa endnu føjes et, der kan
være af Interesse. Vi kender nemlig i det 17. Aarhundrede i
Meklenburg en Slægt, som har samme Navn som den foregaaende.
Fra det Trierske er omkring 1600 udvandret en
Medikus og Hofapoteker N i c o l a u s Kühle, g. m. Josina von Asch
fra Aachen; og han blev Stamfader til en Slægt, der sandsynligvis
lever endnu. Hans Søn var Johannes Kühle, som 1622 blev Raadsherre i
Güstrow og da Wallenstein blev Hertug af Meklenburg og Friedland,
Rentemester for Meklenburg (1628-30). Hans Hustru var Margaretha
Trabbow, Datter af Præfekt i Mirrow Eggert Trabbow; og han er død i
Januar 1630, ikke som tidligere opgivet 1638. En Søn, Johann Kühle,
der ligesom Faderen blev Raadsherre, ægtede i 1652 Christina Troye,
Datter af kgl. dansk Krigskommissær, biskoppelig Rentemester Daniel
Troye, og døde 6/8 1662, og hans Søns Efterkommere udvandrede til
Stralsund, hvor Slægten fortsattes under Navnet Kühl, og hvor ogsaa
Medlemmer har haft Sæde i Raadet. De Led, der følger efter Johann
Kühle og Christina Troye, er anførte i nedennævnte Haandskrift og
gengives her uden Tilføjelser:
