Andreas Frederik van der Aa Kühle

blev født 5.7.1877 i Rødkærsbro en stationsby mellem Viborg og Bjerringbro – Kaj Ludvig var 48 år, Moderen Ane var 43 da Andreas blev født og faderen døde, da Andreas var 14 år. Han var den næstsidste af 9 børn. Sophie blev født 3 år efter ham.

Barndom

Da Andreas var 10 år flyttede forældrene til Hurup i Thy – 4 år efter døde faderen og moderen flytter til sin barndoms by Struer, hvor den ældste datter Wilhelmine allerede bor ?

Cai Ludvig Født 23.8.1829 i Assens, blev gårdejer i Jylland i Børkop, kom 1863 til hestebanen ved Fakse kalkbrud, jernbaneassistent i Middelfart, 1869 Stationsforstander i Faarup, 1874 i Rødkærsbro i 1887 i Hurup i Thy. Cai Ludvig døde som stationsforstander og postekspeditør i Hurup 11.12.1891.

Om Andreas´ barndom i øvrigt er der ikke mange oplysninger - han har ikke selv skrevet noget.

Når han selv tænker tilbage begynder hans liv med militærtjenesten. Om det har været en særlig god barndom, er svært at sige – han bliver hurtigt knyttet til Ludvig hans ældste broder 19 år ældre – som nærmest bliver en reservefar. Med de gamle forældre og de mange søskende har der næppe været meget nært forhold – måske netop derfor spiller barndomshjemmet så stor en rolle for ham i hans senere virke – det var ikke nogen selvfølgelighed. Han bevarer gennem hele livet en tæt forbindelse til søsteren Sophie – og de er ofte sammen. Andreas vil gerne være gartner – og arbejdede i en blomsterforretning i Silkeborg. Han var også en tid ansat ved jernbanen.

Han bliver indkaldt som værnepligtig 21 år gammel i 1898 i Aarhus i 28 Bataljon – til 14 måneders tjeneste – han var ikke særlig glad for at være soldat – helt galt gik det, da han ved lodtrækning fik tjenesten forlænget med ½ år i "Vinterbissernes Bataillon." Han beskriver det selv som den største ydmygelse i sit liv. Vi ved ikke nærmere hvorfor. Han havde overvejet at forsøge at købe frinummer, men det blev så udelukket, for Gud vidste jo godt, at han gerne ville være fri, så hvis det havde været meningen, var det sket.

Når han nævner det, er det også fordi, han ser det som en væsentlig brik i det arbejde, der blev hans liv, at vide hvor svært det er for unge mænd, at være soldater i datidens Danmark, hvordan de blev forsøgt knust, for at være lydige soldater – og derfor hvor meget de havde brug for noget positivt for at komme igennem det. Noget der mindede om hjemme, et venligt ord – et varmt håndtryk. I soldatertiden var der især et lyspunkt, at komme i KFUM i Klostergade og her fik han gode venner. Han nævner selv Alfred Zacho, der var kommis og ofte fulgte ham hjem til kasernen. På hjemsendelsesdagen blev han fotograferet med netop Alfred.

Efter aftjent værnepligt kom ideen med at tage ud i verden – en længsel måske, men han drog til England i sommeren 1900. Han ankom til Liverpool Street Station helt alene og forladt. Der var nok kontaktmuligheder, men ikke arbejde, men en uge efter havde han arbejde hos gartner Rasmussen, der havde tomat- og agurkedriveri. Det varede en måned, så var der ikke mere arbejde. Han fik da plads på en gård med at køre gødning og tage rødbeder op. Og så tænkte han: Er jeg taget helt hertil for at gøre det, jeg også kunne derhjemme. Men en gang om ugen tog han ud til Conference Hall i Mildway Park, hvor diakonisser underviste i alle fag og hvor udlændinge kunne lære engelsk. Hans lærerinde hed Mary Caswel, der især gjorde indtryk på ham. Hun ville være missionær.

Efter en tid fik Andreas arbejde i London hos Mr. Sims & Comp. en stor frugt- og blomsterforretning. Han var med til Dronning Victorias begravelse fra Hyde park. Han var glad for at være der, men desværre var der jo også åbent om søndagen, så han ikke kunne komme i kirke. Så han søgte andet arbejde og fik i hans egentlige interesse Blomster- og dekorationsforretning. Det blev så "The Royale Arcade" i Old Bond street. Her var han til han tog hjem – uden at vide om han kom tilbage. I Percy Street lå det skandinaviske KFUM og sammen med andre tog de om søndagen ud og missionerede i Øst-London.

På vej hjem fik han tilbud om at arbejde i Sømandsmissionen, men allerede da var det soldatermissionen, der trak og der var hårdt brug for medarbejdere. Og for at være klar til det tog han på sekretærkursus på Børkop Højskole. Her har vi et brev han skrev til storebroder Ludvig.

Medarbejder i KFUM´s Soldatermission

Efter det begyndte han i KFUM´s soldatermission i Gothersgade 115 den 10. april 1902.

KFUM´s Soldatermission begyndte i 1889 i kælderen til Bethesda på Grønttorvet – det var husfaderen, pedellen Niels Hansen, som samlede soldater i sit hjem. Senere rykkede man ind i Fiolstræde. I 1900 laves tilbygninger i Gothersgade og Tornebuske-fløjen. Her føres soldaterhjemsarbejdet videre.

Det var én af de berømte Kühle-teser, der vedrører starten på karrieren for en medarbejder i soldatermissionen. At han straks blev sendt til hovedbanegården og i voldsom kamp mod bondefangere, kæmpede han om hver ung sjæl – fik man dem med til Borgen var de reddet, ellers…..

Hvordan mon det var at have et fætter Søren Anthon, der var direktør for Carlsberg, hvor man fremstillede det syndige bryg. ? Der har næppe være nogen god og stor kontakt !

Når en ung mand ville ind og hjælpe disse soldater, blev han sat til at passe deres civile tøj – hver dag gik man i kælderen og børstede et antal jakkesæt. Hvis man var for stor til det, var man for lille til at have med soldaterne at gøre.

Om det var sådan det begyndte for Andreas, fortoner sig i det uvisse, men det har været gode fortællinger ude i landet, der fik penge op af lommerne på "Soldaternes venner".

Han bliver gift med Nielsine Margrethe Møller fra Vejlby ved Randers, jævnaldrende med Andreas den 22.1.1904. Hvor han har mødt hende og hvor de blev gift, fortoner i det ukendte. Ægteskabet bliver meget kort, da hun dør 28. januar 1907 af tuberkulose. Der kom ingen børn ud af det.

Om ægteskabet var lykkeligt og alt det, må vi selvfølgelig spørge om – uden at få svar, men senere blev hun omtalt som tante Sis. Det fortæller Rigmor – måske var det for at komme uden om at forklare så meget, for der var ikke så godt det at Andreas havde været gift med 2, for hvem skulle han så holde sig til i det hinsidige ? Rigmor fortæller, at man især til jul besøgte Nielsines søster i Ravnsborgsgade. Der var en søn, som var violinist ved det Kgl. teater.

Måske finder vi også her forklaringen på, at Andreas i 1908 tager til Århus for at starte et soldaterhjem op – byen, hvor han selv havde aftjent sin værnepligt 10 år før.

Det varer kun til 1910, så vender han tilbage –

Hans stilling var soldatermissionær, men arbejdsområdet er dels at være soldaterhjemsleder i Gothersgade, hvor han havde sit kontor og deltager i udstyring af hjemmet, bl.a. med at indkøbe blomster fra Grønttorvet.

Han møder Nielsine Margrethe Rasmussen. Margrethe er på det tidspunkt køkkendame i Gothersgade og han og hun finder sammen. Hun er lidt ældre end ham. Født i 1872.

Boligen bliver Classensgade 55 på 4. sal

Rigmor bliver født 17.8.1912

Den 20.6.1916 fødes Aage, men ind i mellem er der en abort.

Andreas var ikke særlig meget hjemme, så det har været vigtigt at have et lille sted, hvor man kunne slappe af. Her har kolonihaven været en vigtig friplads om sommeren. Den lå mellem Classensgade og Langeliniebroen. Viger ca 1924 for boligbebyggelse.

Eller man kunne gå tur til havnen og se på skibe

Men i det daglige har det været Margrethe, der tog sig af børnene. Børnene gik i skole og kom hjem. En hel verden rullede sig ud i vindueskarmen for Aage.

Rigmor gik på Komtesse Moltkes pigeskole indtil realeksamen og kom i gymnasiet på Zahle.

Aage kom til at gå på Østersøgade skole hele vejen til studentereksamen.

Det var den titel Andreas Kühle altid havde. Og det fortæller om hans grundsyn for arbejdet, at fastholde unge værnepligtige i deres tro på Jesus og gerne vil give dem den tro, der kunne bære dem gennem livet - han følte, at det havde hjulpet ham selv og han ønskede det også for andre.

Han var helt og aldeles optaget af arbejdet.

Seminarielærer H.J.Hansen, Nørre Nissum fortæller :

Det var faktisk 3 arbejdsområder, både kontakten til de indkaldte, der kom i Soldaterhjemmet, og ikke mindst arbejdet med »Soldaternes venner«, en støtteorganisation, som voksede frem i 1906 på initiativ af hjemvendte soldater i Kolding, som ønskede at støtte arbejdet for de indkaldte.

Desuden var der det administrative arbejde i samarbejde med Soldatermissionens bestyrelse. Hvilken rolle han spillede dér, fremgår ikke direkte.

Mange menneskers erindring om ham helt til vores tid, fortæller om den betydning, man tillagde hans besøg og arbejde. Nu er det kun mennesker, der var børn dengang, der husker ham, men han gjorde et uudsletteligt indtryk. Han elskede børn med sit lyse og lette sind og fik dem til at føle, at det var vigtigt, at de var gode børn derhjemme hos mor og far og altid hørte Jesus til - og lærte dem, at ofre for den gode sag om det så bare var en-ører.

Rejserne til soldaternes venners stævner rundt i landet handlede om, at samle penge ind. Ofte blev det over 1000 kr pr by - men det handlede om mere - det handlede om venskaber om den gode sag. Det handlede også om at hjemsendte soldater blev husket og selv huskede - det handlede også om fest og glæde, når han kom.

Ofte besøgte han den samme by hvert år på samme søndag, Kolding den første søndag i marts, Herning 3. søndag i november. Hans barndoms by Hurup havde han besøgt 25 år i træk.

På rejserne rundt i landet besøgte han også kasernerne og her besøgte han altid garnisonens chef velklædt og høflig som en diplomat, der skabte en kontakt, der kunne anvendes ikke mindst af den lokale soldaterhjemsleder.

Betydningen af soldatermission og hvad det handlede om kan læses af A.F.Gillesberg, der mødte Andreas Kühle som værnepligtig i Avedøre i 1917:

Andreas Kühle var i sit arbejde perfektionist. Alt skulle være i orden. Der måtte ikke ske fejl, som kunne få folk til at få en dårlig oplevelse. Han gik altid med bæven til sine møder selv om han efterhånden nåede stor rutine - det handlede jo ikke om ham, hvad han kunne, men om mennesker fik en oplevelse, der havde betydning - og det kunne man aldrig vide i forvejen, for det afhang jo både af tilhørerne og Helligånden. Og det gav ham en ydmyghed, der gjorde, at han aldrig stivnede i rutine.

Hans prædikener var lægmandstale, men med vægtlægning på hjertesproget, at det handlede om at tro og tjene. Og der blev ikke lagt fingre imellem, når det handlede om synd og død.

Mange taler både til soldaterne og vennerne handlede om barndomshjemmet.

Og her kunne det hele så samles - at det var dengang alt var godt - husk at sige tak for det - nu er soldaterhjemmet dit hjem, mens du er indkaldt - og der var ikke langt til at tale også om det himmelske hjem.

Inspireret af Mors dag fra tiden i London, blev der etableret Hjemmets dag en gang om året i Gothersgade - og den fik ikke for lidt.

Margrethe og også Rigmor har ofte hjulpet til med serveringen på de store dage.

Andreas samlede et utal af soldaterhistorier, små anekdoter, der blev underholdt med både på Vennestævnerne og blandt andre soldater. Han var en mester i datidens stand-up, men det var altid en positiv og glad klang i pointerne - aldrig udleverende. Der findes mange af hans små historier samlet i »Billeder fra min arbejdsdag«

Andreas Kühle holdt kontakt med mange af soldaterne og andre han mødte. Der blev sendt og modtaget mange breve.

I 1939 blev han endelig afløst fra det daglige arbejde i Gothersgade og nøjedes de sidste år med stævnerne.

Fik fortjenstmedalje af Chr. X.

Billede taget af amatør 17.2.1941 ved audiens hos kongen, som blev protektor for landsindsamling til soldatermissionen..

Sommerhuset i Hellerup.

I 1927 havde Andreas 25 års jubilæum – man samlede 6.ooo kr sammen så han kunne købe et sommerhus fordi han trængte til at have et sted, hvor han kunne slappe af.

Huset lå på Birkehøj i Hellerup – der var 2 etager.

Haven blev vist solgt i slutningen af 30´erne. Det var også spørgsmålet om det var så afslappende, når der tit kom gæster.

Her fik man besøg af familie, Andreas´ storebroder Ludvigs familie og Emilies datter Ingeborg ses.

eller der kom mennesker fra Andreas´ arbejde. Man ser også "Jørgen" Marie Jørgensen var en dame, der boede i Vester Farimagsgade i en opgang, der altid havde en ram lugt af gas m.m.. Hun havde været kammerjomfru på et gods – nu kom hun når der var større selskaber og var ligesom en oldfrue, der tog imod gæsterne. Hun blev kaldt Jørgen, men andre familier kaldte hende Marie: Hun blev ligesom en del af familien – og var også med i sommerhuset.

Besøg rundt i landet

Man ser også familien rundt om i landet på besøg. Margrethes broder Niels Rasmussen, skotøjshandler i Middelfart, var én af målene –

Ofte er det sammen med lillesøster Sophie og hendes bofælle Tante Jessie. Nyborg Strand var et af stederne, familien ses, men det har nok været ved stævner.

Missionskurstedet i Rørvig ved Dybe sø blev fast tilbagevendende flere år, hvor Andreas holdt morgenandagten for opholdet. Tanken bag dette sted med det mærkelige navn, "missionskursted" var at mennesker for hvem kristendommen spillede en stor rolle havde et sted at tage hen og møde ligesindede og hvor det kristne budskab naturligt hørte med – og så kunne jo også de unge møde andre fra rigtige hjem – det var jo præcis sådan Else og Aage mødtes.

Andreas sidste tid og død.

Mange års hårdt arbejde havde slidt på Andreas – og mændene i Kühle familien bliver sjældent gamle. Hans far blev 63. Hans farfar 62. Hans oldefar 60. Det har vist været hjerteproblemer hver gang. Andreas blev 66.