Ved Undersøgelse af Slægten Kühles Historie er to
Ting af væsentlig Betydning, nemlig Navnet og Vaabnet.
Navneformen Kühle er af temmelig ny Dato, idet ü
ikke findes i det ældre Skriftsprog og som Regel er opstaaet af u
som i Bullow, der er afledet af Bulowe. Til denne Ændring, der ikke
betyder en ny Udtale, men blot en ny Stavemaade, der er fæstnet ved
Bogtrykkerkunstens Indførelse, kommer endnu, at ogsaa h'et er
indført i det 16. Aarhundrede for at tilkendegive, at der dvæles paa
den foregaaende Vokal. En saadan Ændring i Stavemaaden vil f. Eks.
være kendt fra Navnet Ahlefeldt, der er afledet af Alevelde.
Heraf følger, at saafremt den sproglige Udvikling
er foregaaet normalt, maa Slægten i Middelalderen have heddet Kule,
og vi har da en ny Analogi til de Overgange, vi kender fra Navnene
v. Buren >: v. Bühren, v. Gulen > v. Gühlen,
v. Kuren > v. Kühren og v. d. Lu > v. d. Luhe.
Ogsaa Kühl maa betragtes som afledet af Kule,
hvor Slutningsvokalen er bortfalden ligesom i de førnævnte Navne
Bulowe og Alevelde; men det tør ikke betragtes som givet, at alle af
dette Navn nedstammer fra de Slægter, vi i det følgende skal nævne.
Kun en gennemført Slægtstavle eller Våbnet vil kunn afgøre det.
Hvoraf Navnet Kule er afledet vides ikke. Kule
kan i middelnedertysk betyde Kølle (Keule), men ogsaa en Fordybning
i Terrænet, en Grav. I Holsten har det været en almindelig
Betegnelse paa et Vandhul i Elbmarsken, og der er flere Stednavne,
der er opkaldte derefter. En Del Forfattere mener, at Navnet betyder
Kølle og stammer fra Vaabnet, der er to korslagte Stridskøller;
andre mener, at Slægten er opkaldt efter Godset Kuhlen NV. for
Segeberg; men ingen af Delene kan bevises, og man maa erindre, at
ogsaa andre Steder, f. Eks. i Meklenburg, Kurland, Oldenburg,
Harzen, Westphalen og Nederlandene findes Stednavne, der ligner
Personnavnet.
Mænd ved Navn Kule finder vi for øvrigt i
Westphalen allerede 1269 og i Schlesien 1310, men sidstnævnte havde
i Vaabnet en Urt (Kaal), og først i det 15. Aarhundrede møder man en
Familie, der fører to korslagte Køller eller Morgenstjerner, en
Familie, der fik betydelig Magt, og hvoraf kan nævnes J o h a n K u
l e (Keule), der 1442 var Borggreve til Liegnitz. - Af Navne, med
hvilke der kan ske en Forveksling, kan nævnes de Kula, senere v. d.
Kuhla fra Kula ved Stade, Slægten v. Kyle fra Kiel i Holsten, ikke
at forveksle med en anden v. Kyle, der i 13. og 14. Aarhundrede
levede i Egnen ved Trier og er opkaldt efter Byen Kyla (nu Kail)
eller Floden af samme Navn (nu Kyll). Se
slægterne.
Af særlig Interesse er dog Slægten Kule i
Holsten, Meklenburg og Pommern. Den havde Køllevaabnet - omtrent som
den nulevende danske Slægt Kühle. I det 13. og 14. Aarhundrede har
den været meget udbredt og særdeles indflydelsesrig, men senere har
den tabt sig en Del. Kun en Sidegren, Kyle eller Kyhle, der er
indvandret til Sverige fra Meklenburg, bevarede sin Indflydelse til
det 18. Aarhundrede; og en Slægt Kule, der i det 15. Aarhundrede har
levet paa Godset Gottberg i Pommern og senere gennem forskellige
Overgangsformer antog Navnet v. Kohle, har holdt sig omtrent lige
saa længe. - Her lægger man for øvrigt Mærke netop til den Udvikling
af Navnet, vi nylig gjorde opmærksom paa; og samme Fænomen har vi
kunnet paavise ogsaa et andet Sted, hvor Vaabnet dog saa vidt
bekendt ikke er det samme, nemlig i Kl. Wanzleben ved Magdeburg. Den
der levende Slægt kaldtes i 1381 Kule, men hedder nu Kohle; og af
den er fremgaaet bl. a. Generalmajor Kiihle, der fødtes 95/9 1795,
blev Kommandør for 16. Landeværns- brigade i Trier og døde 3/5 1853
i Magdeburg.
Det vil da ses, at ikke alene tyder de rent
sproglig-historiske Regler paa, at Navnet Kühle maa afledes af Kule;
men vi kender ogsaa bestemte Slægter, hvor vi kan paavise en saadan
Udvikling. Dertil kommer, at ogsaa flere Slægter af Navnet Kule har
samme Vaaben som, eller i hvert Fald et, der stærkt ligner det, den
nulevende danske Slægt Kühle fører; og vi er derfor i høj Grad
fristede til at antage, at der bestaar en Forbindelse, som det vilde
være ønskeligt at finde.
Dette handler om de Slægter, der i Vaabnet har ført to korslagte
Stridskøller (eller Morgenstjerner), og det er da naturligt først at
henvende Opmærksomheden paa den uradelige holstenske slægt Kule
eller Küle.
Allerede i de ældste Segl, vi kender fra den, er
Vaabnet to korslagte Stridskøller. Kun derved afviger Vaabenmærket
fra de nulevende Kühlers, at den øverste Ende af hvert Kølleskaft
er forsynet med en Stjerne, og derved faar Køllerne ofte Lighed med
Morgenstjerner.
Hvorfra Slægten er kommet kan ikke siges i
Øjeblikket. De ældste Køllevaaben, vi kender fra Kulerne, stammer
fra 1333 og de følgende Aar, hvor det træffes saare almindeligt i
Dokumenter fra Holsten og Meklenburg.
Køllevaabnet har været særdeles udbredt.
Men hvorvidt der bestaar nogen Forbindelse mellem Kulerne og de
øvrige, vi har omtalt, ved vi endnu ikke. - Hvad angaar Kuleslægten,
har ogsaa den været bosat i forskellige Egne, og vi skal i det
følgende give et kort Uddrag af de Oplysninger, der kan gives om
dens Medlemmer.
Markward Kule, Henrik Kule, Johannes Kule
Den første, vi kender af det omtalte Navn, er
Ridder (miles) M a r k w a r d Kule, som 1237 var i den vendiske
Fyrste Wartislaws og fra 1242-47 nævnes i Barnim I's Tjeneste. Ved
denne sidste møder vi desuden 1241 Henrik Kule og 1264-89 Ridder
Johannes Kule, der var i Besiddelse af store Rigdomme og bl. a.
forærede en Del Jord (100 »Hufe«) i Persanzig til Klostret Buckow.
Herenfridus Kule
Allerede fra den Tid var adskillige Kuler gaaet i
holstensk og meklenburgsk Tjeneste, og blandt disse kan omtales
Ridder H e r e n f r i d u s K u l e, der nævnes 1252 og 1257-61
betegnes som Foged (advocatus) i Itzehoe. Slægten har altsaa i den
Tid hørt til de fornemste i Holsten jævnsides de kendte af Navnene
Alevelde, Krummendike, Pogwisch, Qualen, Rantzow, Reventlo og Rumor.
Bertram Kule og Johannes Rike
Som Foged nævnes senere Ridder B e r t r a m K u
l e, der ligesom Broderen J o h a n n e s Rike (Diues = den
mægtige) har haft en meget betydelig Magt. Den første omtales stadig
fra 1295 hos de holstenske Grever, medens Johannes, der først
omtales 1306, desuden en Tid var Raad hos Fyrst Henrik af Meklenburg
og undertiden ogsaa gjorde Tjeneste hos andre. - Af gods har de haft
de fleste Byer paa Halvøen øst for Travemünde.
Slægtens Godser i det 14. Aarhundrede
I 1313 købte J o h a n n e s R i k e
Wichmannsdorf og Bolto i Steinbeck (ved Klütz). Hans tre Sønner
solgte l 1333 førstnævnte By og Boltenhagen til Klostret Reinfeld.
1336 solgte Væbner Johannes Kule desuden Johannisdorf til samme
Kloster. I 1335 nævnes Ridder Bertram Kule i Vogtshagen, og i 1355
solgte Bertram Kule og Johan de Overberge Gaarden Grossen Bomgarten.
I 1365 omtales Væbner Hartwich Kule i Tankenhagen, - og samme
Hartwich, der var Hertug Albrekt at Meklenburgs Raad, frasagde sig i
1354 alle Fordringer i Sievershagen. - I 1325 havde Foged Bertram
Kule solgt Byerne Eppendorf, Gross-Borstel og Alsterdorf (Nord for
Hamburg) til Klostret Harvestehude; i 1353 omtales det, at Johan
Kule til Wesenberg er død, og i 1350-61 ejedes Jemedeshude og
Tienden i Hetlingen ved Elben af Henrik Kules Enke og Sønner.
Endelig kan hertil føjes, at i 1351 kvitterede Væbner Bertram Kule
for et større Beløb fra Grev Johann af Holsten, der til ham havde
bortpantet Halvdelen af Byen Grube og Nemus, kaldet Hagen i Grube,
og 1376 testamenterede Johan Kule Byen Tramme og forskellige Godser
til sin Hustru, Beata.
Heraf vil ses, at det ikke er ubetydelige
Jordejendomme, Slægten har haft i det 14. Aarhundrede; men ogsaa den
Indflydelse, den har haft udadtil, har været stor. Som særlig
betydende Mænd kan nævnes Johannes Rikes tre Sønner, Væbneren
Bertram Kule, der blev Hertug Albrekt af Meklenburgs Køgemester,
Ridder Johannes Kule, der ogsaa var i Hertugens Tjeneste, og Ridder
Christian, der i Begyndelsen træffes samme Sted.
Christian Kule, Ridder dansk Rigsraad Høvedsmand paa Aalholm
Af disse var Christian Kule den mægtigste. Efter
som Væbner at have været knyttet til den meklenburgske Hertug,
omtales han 1360 i Dan- mark. Han nævnes da som Ridder ved
Danehoffet i Kalundborg og var med til at forelægge Valdemar
Atterdags "Haandfæstnmg«, og samme Aar deltog han i de omfattende
Fredsforhandlinger i Helsingborg. Derefter træffer vi. ham ofte
siden som Rigets Raad, i hvilken Egenskab han har været Vidne til
alle vigtige Statshandlinger og flere Gange haft Fuldmagt til at
forhandle paa Kongens Vegne med de holstenske Grever og Fristæderne.
Han vil desuden være bekendt som Hovmester for Kong Valdemars Søn,
Christoffer, der var Hertug af Lolland og boede paa Aalholm Slot
1360-63; men da Hertugen døde ung, blev Christian Kule Høvedsmand
paa Aalholm og havde da det meste af Lolland under sig. Han
oprettede paa Øen flere Herresæder, efter at Pesten havde udtyndet
Befolkningen, og Aalholm har flere Gange været Centrum for store
Begivenheder. I 1366 sluttede saaledes Valdemar Atterdag der en
Række Traktater med Albrekt af Meklenburg og i 1368, medens Kongen
var i Udlandet, blev Aalholm angrebet af Landets Fjender; men
Angrebet mislykkedes, og derefter maatte de holstenske Grever,
Albrekt af Meklenborg, Kongen af Sverige og Fristæderne Lübeck,
Rostock, Stralsund og Wismar slutte Stilstand med Christian Kule og
love ikke at angribe ham i to Aar, og da denne Frist var udløben,
var Kongen forlængst kommen hjem og havde besejret Angriberne -
Christian Kule synes ikke at have haft Børn med sin Hustru Ermegard,
der nævnes i 1367, og han synes at være død kort efter 1376, da han
efter den Tid ikke omtales.
Slægtens Embeder og godser i det 15. Aarhundrede.
I Holsten, Lauenburg og Sønderjylland fortsættes
Slægten imidlertid. Fra 1394 til 1405 nævnes Eggert Kule som foged
paa Gottorp, 1437 omtales: Hartwich Kule i samme Stilling og 1442
kaldes han Amtmand i Flensborg og paa Gottorp, og endelig 1451
betegnes en Christian Kule som Foged paa Ratzeburg. Nævnte Eggert
Kule kaldes desuden Eggert Kule til Schwabstedt, og det maa da
antages, at han har haft denne Borg under den slesvigske Bisp, som
1406 maatte pantsætte den ti1 Dronning Margrethe, der satte Ridder
Andreas Iversen Rosenkrantz til Hevringholm som Høvedsmand derpaa. -
Ogsaa i det 15. Aarhundrede kan nævnes adskillige Godser, som
Slægten har siddet inde med. Blandt disse er Byen og Godset
Kronsmoot, der har været ejet af Ridder Johan Kule, hvis Sønner,
væbnerne Henrik og Borchard solgte deres Arv 1416 med Len og
Greveskat fra Neuenbrook, Grevenkopp, Süderau, Krempdorf, Retwisch
og Stellau. End- videre afstod Væbneren Henrik Kule 14.. Byerne
Søhren og Steinbeck til Klostret i Segeberg. Som Ejer af Nütschau
ved Oldesloe nævnes 1457 og senere Henrik Kules Søn, Væbneren
Nicolaus, der til sin Svoger, Ridder Nicolaus Brockdorff havde solgt
Byen Warnow, og til Slut kan fremhæves, at i 1466 solgte H a n s K u
l e Osterwohld, Süderwohld og Querke, Marken til Albersdorf og
Tienden fra de syv Byer, Schelrade, Wrohm, Kodeborstell, Dellstedt,
Süderrade, Osterrade og Telzopp mellem Heide og Rendsburg.
Hermed maa vi betragte de vigtigste Data
vedrørende Slægtens Stillinger og Ejendomme som nævnte. Vi skal til
dette endnu føje en Fortegnelse over de vigtigste Begivenheder, hvor
Kulerne fremtræder som Vidner, en Fortegnelse, der langtfra maa
anses for udtømmende, men alligevel kan give noget Indtryk af
Slægtens Betydning. Fortegnelsen er et Uddrag fra alle mulige
Kilder, som det vil føre for vidt at gøre nærmere Rede for. En Del
af de her nævnte Data vil da ogsaa let kunne genfindes i de
Samlinger 'af historiske Kildeskrifter, som er let tilgængelige i
vore Biblioteker.
Slægtsmedlemmer som Vidner til vigtige Begivenheder
Vi begynder med:
Aar 1237, da Hertug Wartislaw af Pommern
overdrager Byen Perselyn til Klostret Reinfeld, til hvilket Ridder
Markward Kule er Vidne;
og vi fortsætter dernæst med følgende:
1242 forlener Hertug Barnim Klostret Dargun med
Byerne Garz og Caseburg, Vidne: Markward Kule.
1253 træffer Greverne Johan I og Gert I af
Holsten, Stormarn og Schauenburg og Ridderne en Overenskomst med
Lübeck. Vidne: Ridder Herenfridus Kule.
1257 stadfæster Greverne Johan og Gert Itzehoes
Privilegier. Vidne: Foged i Itzehoe, Herenfridus Kule.
1260 giver Greverne Johan og Gert Itzehoe
Stabelret paa Stör. Vidne: Foged Herenfridus Kule.
1264 indsætter Hertug Mestwin II Barnim I til
Arving i Schwedt og andre Lande. Vidne: Ridder Johannes Kule.
1304 deler Grev Adolf af Holsten Fædrearven med
Greverne Gert og Henrik. Vidne: Ridder Bertram Kule.
1311 lover Grev Adolf at undlade fra Slottet
Hatesburg at skade de forbidragende Købmænd, og han sikrer Lübecks
Raadmand og Borgere frit Lejde, hvis der skulde opstaa visse
Stridigheder. Vidner: Ridder og Foged Bertram Kule og Broderen,
Ridder Johannes Rike.
1312 slutter Grev Adolf VI Forbund med Junker
Gert III mod Brodederen Grev Gert II. Vidner: Bertram Kule og
Johannes Rike.
1314 finder en betydningsfuld Landsdeling Sted
mellem Grev Adolf, Gert (den kullede greve) og Junker Johan. Vidner
Bertram Kule og Johannes Rike.
1315 slutter Hertug Erik af Slesvig sig til Erik
Menveds Fjender. Vidne: Johannes Rike.
1340 sker en ny Landsdeling mellem Greverne
Adolf, Gert og Junker Johan. Vidne: Bertram Kule.
1353 slutter Claus, Claus den unge og Bernhard
Landsfred paa to Aar med Hertugerne Johan og Albrekt af Meklenburg,
Grev Otto af Schwerin og forskellige Byer. Vidne: Væbner Hartwich
Kule.
1356 forlover Nicolaus III, Fyrste af Werle, sin
Datter Catharine med Hertug Albrekt af Meklenburgs Søn, Magnus.
Vidne: Hartwich Kule.
1358 kundgør Hertuginde Rikarda af Slesvig, at
Valdemar Atterdag har indrømmet hende Als og Sundeved. Vidne: Petrus
Kule.
1360 afholdes Danehof i Kalundborg, og Kong
Valdemar underskriver sammen med Prælater og Ridderskab den kendte
Overenskomst, der betegnes som »Kong Valdemars Haandfæstning«.
Vidne: Ridder Christian Kule.
1360 slutter Kong Valdemar, hans Søn Christoffer
og Hertug Erik af Sachsen i Helsingborg Fred og Venskab med Hertug
Albrekt af Meklenburg, hans tre Sønner og Broder samt Markgreven af
Brandenburg, Hertug Rudolf af Sachsen, Hertug Barnim af Stettin,
Hertug Valdemar af Slesvig og alle Greverne af Holsten mod Magnus
Smek af Sverige. Vidner: Paa dansk Side Ridder Christian Kule, paa
meklenburgsk Væbner Hartwich Kule.
1360 aftaler Hertug Albrekt af Meklenburg i
Helsingborg med Hertug Erik af Sachsen-Lauenburg Forlovelse mellem
Eriks Datter, Jutta, og Albrekts Søn, Magnus, og slutter et Forbund,
hvorved Hertug Erik frasiger sig enhver Fordring paa Albrekts Lande.
Til Forhandling træder Henrik v. Bülow og
Hartwich Kule, Albrekts Raader, sammen med to af Eriks Raad.
1362 bekendtgør Kong Valdemar og hans Søn
Christoffer, Bisper og Riddere den med Kongerne Magnus Smek og
Haakon samt Hansestæderne sluttede treaarige Stilstand. Vidne:
Christian Kule.
1363 giver Kong Valdemar ved Forsamlingen i
Nykøbing paa Falster Fuldmagt til, at Ærkebispen i Lund,
Høvedsmanden i København, Kongens. Marskalk og Christian Kule
(Hertug Christoffers Hovmester) kan forhandle med Hansernes
Sendebud.
1364 udsendtes derefter en Række Meddelelser om
Overenskomster, bl. a. sluttes en Stilstand paa fire Aar mellem Kong
Valdemar og de nordtyske Byer. Vidne: Høvedsmand paa Aalholm, Ridder
Christian Kule.
1364 bekendtgør Hertug Henrik af Slesvig og
talrige Riddere og Væbnere en Overenskomst, der er bleven sluttet
mellem Grev Claus og Arvingerne efter Henrik v. Reventlo. Vidne: I
Ridderskabet Claus Kule.1366 lover Hertug Albrekts Sønnen og
Svigersønnen, Grev Adolf af Holsten at betale Medgift i tre
Terminer, og som Sikkerhed bortpanter han Amtet og Byen Wittenberg
og Hagenow. Vidne: Væbner Hartwich Kule og Ridder Claus Kule.
1366 slutter Fyrsterne Lorenz, Johan den yngre og
Johan den ældre af Werle et Forlig med Hertug Albrekt af Meklenburg
og hans Sønner paa Grund af Formælingen mellem Johan den ældre og
Hertug Henriks Datter, Euphemia. Vidne: Hartwich Kule.
1367 var Forhandlingerne i Gang mellem de
nordtyske Søstæder, Kong Valdemar og senere ogsaa det danske Raad,
Hertug Erik af Sachsen og Grev Adolf af Holsten. Af Raadet:
Christian Kule.
1368 slutter Hertug Albrekt af Meklenburg og
Sønner et Forbund med Greverne Henrik og Claus af Holsten mod Kong
Valdemar af Danmark og lover ogsaa Kong Albrekt af Sveriges
Medvirken. Vidne: Hartwich Kule.
1368 slutter Greverne Henrik, Claus og deres
Forbundsfæller, Hertug Albrekt af Meklenburg, dennes Søn, Kong
Albrekt af Sverige, Byerne Liibeck, Rostock, Stralsund, Wismar og
andre Hansestæder Fred med Ridder Christian Kule, Høvedsmand paa
Aalholm.
1369 kundgør det danske Rigsraad Fredslutning med
Hansestæderne. Vidne: Christian Kule.
1370 kundgør det danske Rigsraad en med
Søstæderne truffen Overenskomst, hvorved de skaanske Slotte Skanör,
Falsterbo, Malmö og Helsingborg med dertil hørende Landsdele stilles
som Pant for den Skade, Søstæderne har lidt. - Senere vedtages
yderligere en Række Overenskomster mellem samme Parter. I Raadet:
Christian Kule.
1370 bortpanter Erik den ældre af Sachsen hele
sit Land til Lübeck. Hertugens Skriver: Albrekt Kule.
1371 lover Kong Valdemar, at hvis kan dør uden
mandlige Arvinger, skal Hertug Albrekt af Meklenburg arve hans Rige.
Vidne: Christian Kule.
1373 sluttes Fred mellem Kong Valdemar og
Greverne Henrik og Claus ved Hjælp af Hertugerne Albrekt og Henrik
af Meklenburg Vidne: Christian Kule.
1374 overdrager Hertug Henrik af Slesvig Kong
Valdemar at indløse Slottet Gottorp. Vidne: Chiristian Kule. . ..
1376 stadfæster Kong Olaf den 1370 mellem Kong
Valdemar og Hansestæderne sluttede Fred. Vidne: C h r i s t i a n K
u le. ,
1376 bortpanter Kong Albrekt, Hertugerne Albrekt,
Henrik og Magnus af Meklenburg til Grev Henrik II, Claus og Adolf
VII Aalholm og Ravnsborg med Lolland, Landet Sire, Kolding og Ribe
og lover at skaffe Fyn. Vidne: Hartwich Kule.
1376 træffer de samme Mænd Overenskomst for at
skaffe Greverne Hertugdømmet Slesvig med Als og Langeland. Vidne:
Hartwich Kule.
1376 udnævner Ærkebiskop Albrekt af Bremen Grev
Adolf og Kurd Kammermeister til Embedsmænd over hele Ærkestiftet og
bortpanter til dem Slottet Vorde med Slikburg, Grevskabet Buxtehude,
Altenland og Kehdingen. Vidne: Væbner Johan Kule.
1379 bortpanter Ærkebispen Haseldorf til Grev
Adolf. Vidne: J o h a n Kule .
1397 deler Hertug Gert af Slesvig og Greverne
Albrekt og Henrik af Holsten Landene Holsten, Stormarn og Femern.
Vidner: Ridderne Claus og Volrad Kule.
1398 stadfæster Hertug Gert de Friheder, som
Flensborg havde nydt under Hertugerne Erik og Valdemar af Jylland og
Greverne Henrik og Claus af Holsten. Vidne: Foged paa Gottorp,
Væbner Eggert Kule.
1399 stadfæster Gert Slesvig Domkapitels
Privilegier. Vidne: Eggert Kule.
1411 sluttes i Kolding Fred i fem Aar mellem Erik
af Pommern, Hertuginde Elisabeth af Slesvig og Grev Henrik af
Holsten. Vidne: Væbner Henrik Kule.
1417 sluttes Stilstand mellem Kong Erik paa den
ene Side og Hertug Henrik af Slesvig og Broderen paa den anden.
Vidne: Henrik Kule.
1418 stadfæster Fyrst Henrik af Stormarn Byen
Segebergs Privilegier. Vidne: Henrik Kule.
1428 træffer Hertug Adolf af Slesvig og Grev Gert
af Holsten Overenskomst med Benedict v. Ahlefeldt til Segard om, at
denne skulde optræde som den danske Konges Fjende.
Vidne H e n r i
k K u le.
1443 sender Landskabet Everschop et Fejdebrev til
Hertug Adolf af Slesvig og Epe Wunneken i Anledning af Ødelæggelsen
af Epenborg. Vidne: Amtmand i Gottorp og Flensborg, Væbner H a r t w
i c h K u l e.
1469 sluttes Forbund mellem Ridderskabet af
Slesvig, Holsten og Stormarn. Vidne: Væbner Claus Kule.
1470 sluttes Forbund mellem Kong Christian I,
Prælaterne, Ridderskabet, Lübeck og Hamburg. Vidne: C l a u s K u l
e.
Dermed forsvinder den Del af Slægten, der har
haft nogen Betydning. Claus Kule (Nicolaus Kuele) nævnes endnu i
1481; men derefter hører vi intet til ham.
Faste Mindesmærker.
Vi har dog endnu som Kilder tilbage de ganske faa
faste Mindesmærker, der er bevarede, og som viser, at der i hvert
Fald lidt senere end nævnte Claus har levet et Par af Slægten. Den
ældste Gravsten, vi kender, er fra Doberan Kirke i Meklenburg over
Johann Moltke af Neuenkirchen, + 1391, og hans to Hustruer Margareta
Reventlow, + 1388 og Alheydis Kule. I Arnsbøk Kirke findes en Sten
over Klosterjomfru Elisabeth Kyle (Vaaben: to korslagte
Morgenstjerner), + 1413; og i Landkirchen paa Femern kendes en Gravsten over Johannes Kule (+ 4/8.1497), som i 17 Aar var Provst paa
Femern og før den Tid Vikar, og en Gravsten over hans Broder
Hartwich Kule (+ 1493), der var Vikar efter ham.
Slægten Kule ved Krempe.
Med disse sparsomme Rester maa vi imidlertid
nøjes. Kun mindre betydende Mænd har levet i senere Tid, og som de
vigtigste maa foruden nogle enkelte gejstlige i Hamburg nævnes en
Række, som alle hører hjemme i Egnen omkring Krempe. Men hvor nær
eller fjern Forbindelse de har med den i det foregaaende omtalte
Kuleslægt, er os ubekendt. . .
Dog synes Krempeegnen at have været et af
Arnestederne for den gamle Adelsslægt, der tidligt der i Egnen har
haft Kronsmoor; og følgende Oplysninger kan da næppe være uden
Interesse i den Sammenhæng:
1427 lever Otto Kule i Neuenkirchen ved Krempe,
hvor han ejer Gods. 1462 sælger Lüder Rumor, der var Amtmand i
Steinburg, en Gaard i Süderau til Hermann Kule.
1494 omtales Laurentz Kule som Raadmand i Krempe.
Som saadan er han død 1533.
1504 lever Gert Kule i Stade og er Dekan for
Kalandsbrødrene 1527-30. 1507 stiftes et Alter og et Vikarie i Skt.
Petri Kirke i Krempe af Vikar ved Hamburger Kirken, Gert Kuele og
hans Fætre Gert og Lorentz Kuele af Krempe.
1547 vælges Jasper Kule (Küle) til Borgmester i
Krempe, + 1570.
1551 nævnes i en Handel mellem Ridder Johann
Rantzau og Henrik Timmermann, at »Hr. von olden Hans Kulen« er
Jordbesidder ved Itzehoe.
c. 1540 fødes en Johan Kule i Krempe, 1569 bliver
han Bursarius ved Klostret Reinfeld og 1576 bliver han Abbed. Ved
Klostrets Ophævelse 1582 faar han Gaarden Klein Reinfeld ved Lübeck
og 4000 Thlr.; men Gaarden sælges Aaret efter, og han flytter til
Hamburg, hvor han dør efter 1620.
1614 køber Johan Kuel fra Eltersdorf (Borsfleth
Sogn) ved Krempe en Gaard af Stedfaderen Jacob Brügge. Købesum:
18000 Mk. lübsk.
Hovedkilder: Codex diplomaticus L'ubecensis. -
Mecklenburgisches Urkundenbuch. - Pommersches Urkundenbuch. -
Schleswig-Holsteinische Regesten und Urkunden. - Urkundensammlnng
der Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft. -- Hansisches
Urkundenbueh. - Hanse-Recesse. - Voss: Excerpter over enkelte
adelige Personer. (Rigsarkivet.)
Kule i Meklenburg.
Vi ser saaledes, at Kule'rne kan følges i Holsten
længe efter det 15. Aarhundrede, ja, endog ind i det 17. - I
Meklenburg, hvor de i Begyndelsen havde haft stor Magt, forsvinder
de derimod omtrent allerede før 1400. Kun nu og da træffes Navnet
senere, f. Eks. var en Margarethe Kule Priorinde i Neukloster
1465-66. Ellers synes Kulerne kun at have holdt sig et Sted, nemlig
paa Fürstenhagen (mellem Neu Strelitz og Prenzlau). Dette Gods blev
dog af Klaus Kules Datter Materna (+ 1476), der var Abbedisse i
Boitzenburg, overdraget til Klostret, og 1459 overdroges desuden
Fürstenau dertil, samtidig med at Ejerinden, Maternas Søster, Katharina, der havde været gift med en v. Dewitz, blev optaget i
Boitzenburg.
Slægten v. Kühle (Kule) paa Gottberg
Ogsaa paa Gottberg i Pommern, S.ø. for Pyritz
nævnes Navnet Kule i 1419; og i de følgende Aarhundreder møder vi
det gentagne Gange. Endnu i 1715 levede Andreas, Jacob og Caspar
Joachim v. Kühle der; og. sidstnævnte havde en Søn, Kaptajn Carl
Gustav v. Kühle, der døde 1723.
Faderen overlevede ham, og med ham skal Slægten
være uddød 1732.
Slægten Kule på Walsleben.
Som sidste Gren i Tyskland, vi ønsker at nævne,
er Slægten paa Walsleben, der omtales fra 1427. Her er den første,
vi kender, en Hans Kule, der endnu omtales 1456, og som maaske er
identisk med Hans Kule, der 1440 var Foged i Lychen og Omegn, S. ø.
for Neu Strelitz. I hvert Fald er det troligt, at der er en nær
Forbindelse mellem de Kuler, vi møder spredt i Ukermark og
tilgrænsende Lande (f. Eks.. paa et Gods i Hitzdorf og paa Basedow).
De sidste paa Walsleben er Urbans Sønner
Friedrich og Jochim, der er døde c 1603. Af Interesse er desuden
Margareta Kule, der 1491 nævnes paa Walsleben og 1538-41 var
Priorinde for Frøkenklostret i Lindow. Hendes Broder Jochim drog til
Stettin, hvor han var Raadmand 1520-1543»
Slægten Kyle (Kyhle) i Sverige.
Som sidste Sidegren maa endelig omtales den
svenske Slægt K y l e eller K y h l e. Dens Vaaben er ganske vist to
korslagte Horn men oprindelig har ogsaa det været to korslagte
Køller, hvilket fremgaar af et Segl, som er opbevaret fra Foged paa
Åbo Slot, Væbner Johan Kyle 1490.
Antagelig er Slægten indført med Albrekt af
Meklenburg, selvom den ikke er opført i Listerne over indvandrede
fra den Tid. Anrep har givet en ret udførlig Stamtavle over Kylerne;
men heri findes ingen Tilknytning til Meklenburgerne; og det vil
velsagtens være vanskeligt at opnaa en saadan, skønt Stamtavlen
rækker omtrent ned til Kong Albrekts Tid. Forstyrrende virker det
ogsaa, at der findes en anden Slægt Kule, der ofte kaldes Kyle, og
som senere førte over i Slægterne Schillerfelt og Palmstierna. Men
trods de Vanskeligheder, der er at overvinde, kan der dog fremføres
et rigt Materiale, der kan supplere de Oplysninger, Anrep har givet.
Af Interesse er det f. Eks., at i 1415 nævnes en
Høvedsmand Johan Kyle, der dette Aar fik et Gods i Risby Sogn i More
Amt som Pant; og i 1417 nævnes det, at en Kyle har faaet Gods i
Sibbarp, Sånarp og Watlö i Göinge. - Anrep nævner rigtignok, at en
Johannes Kyle var Erik af Pommerns Hofpræst og døde som Prior i
Nådensdal 1454; men det har været ham ubekendt, at allerede 1483 har
Slægten indehaft Landets højeste Stilling, idet J o h a n K y l e
til Huseby og Noora da nævnes som Rigsraad. Samme Stilling indtog C
l a u s K y l e i 1524 og derefter hans Søn H a n s K y le. Men i
øvrigt er særlig Kylernes Forhold til Sturerne af Betydning.
I Svante Stures Kampe mod Kong Hans og Christian
II deltog flere af Slægten paa Stures Side. Påvel til Barkestorp
(ved Kalmar) var 1496-1515 Lagman paa Øland. Han deltog iøvrigt
sammen med Biskop Hemming Gad særlig i Kampen om Kalmar Slot og
tjente ofte som Sendebud for Svante. 1505 afbrændte den danske Bisp
og Hærfører Jachim Trolle hans Gaard, og som Erstatning herfor bad
han om Elbo Herred, hvilket Hemming Gad og Ridder Sten Christiernsen
anbefalede; men om han har faaet det vides ikke. At han har opnaaet
rigelig Erstatning kan dog ikke betvivles; thi i 1508 klagede den
senere Admiral Niels Bröms sin Nød og henviste til Påvel Kyle, der
havde stor Rigdom, og til hvem han havde maattet pantsætte sin Gaard
for at faa en Tønde Krudt. .
Påvels Anstrengelser for at samle Möreboerne til
Angreb paa og Hærens Belejring af Kalmar Slot blev dog uden Udbytte,
der blev aabnet Fredsforhandlinger, hvor Påvel meget ofte nævnes
overfor Mænd som Junker Wilhelm, Jørgen Kok paa Kalmar Slot, Søren
Norby, Otto Rud paa Borgholm og Jens Holgersen Ulfstand, og efter
fredsslutningen kom Påvel 1509 til at indsamle en Del Penge til Kong
Hans.
Påvel Kyle døde 1515, og ogsaa hans Broder, Johan
Kyle, der var Høvedsmand paa Åbo Slot, var borte, da Kristian II
angreb Svenskerne og i 1520 indtog Stokholm. Men en anden Broder,
Claus Kyle, der var Slotslofve i Stokholm, maatte aabne Slottets
Porte for den danske Konge og blev sammen med Svogeren, Ridder og
Rigsraad Magnus Ivarson Green til Tidø halshugget ved Blodbadet.
Allerede seks Aar efter sad dog Påvels Søn J o h
a n K y l e i Slotslofven i Kalmar og var Lagman paa Øland, medens
en anden Søn Claus til Harkestorp, Erstavik og Brådhulta tre Aar
senere var Rigsraad og sad paa Stokholm Slot. Senere blev en Søn af
Claus, nemlig H a n s K y l e til Erstavik, Elfgarde og Drettinge
Slotslofve paa Viborg i Finland, derefter Admiral, Rigsraad,
Slotslofve i Stokholm, Lagman i Södermanland og endelig Statholder
paa Stokholm Slot. Ved Kong Erik XIV's Kroning blev han Ridder af
Skt Salvators Orden og ved Johan 111's Kroning Ridder af Guds Lams
Orden; og medens Erik XIV var fængslet var han blandt de 23
Rigsraader og andre Adelsmænd, der skiftevis bevogtede ham. 1583
døde han efter at have været gift, første Gang med Carin Kagg,
Datter af Høvedsmand Niels Erlandsson Kagg, og anden Gang med
Friherreinde Anna Oxenstjerna, Tante til Rigskansler Axel
Oxenstjerna. - Af Sønner havde han Erik og Clas, hvoraf den første
blev Stamfader til Erstavikgrenen, den anden til Barkestorpgrenen.
Erik til Dannas blev i Slaget ved Kerkholm 1605
taget til Fange af Polakkerne, blev senere Kaptajn i Flaaden og
havde i 1611 Kommando over »Lilla flottan«. Blandt hans Efterkommere
var Gabriel Kyle, der blev gift paa Stokholm Slot med Catharina
Maria Bjelkenstjerna, Datter af Rigsraad og Rigsadmiral Hans Classen
Bjelkenstjerna og Friherreinde Elisabeth Gyllenstjerna. Denne
Gabriel Kyle blev under Trediveaarskrigen Oberst. Han førte Centrum
for højre Fløj i Slaget ved Lützen, og efter senere at have drevet
Generalvagtmester Ernst v. Kruckow ind over den polske Grænse døde
han i Landsberg i Brandenburg 1644.
Hans Broder H a n s til Dannäs, Fyllerid og
Krakstad, g. m. Elin Drake, Datter af Statholder Axel Drake, blev
Herredshøvding og var senere Assessor ved Gotha Hofret. Han er død
1673 og efterlod sig en Søn Gabriel, g. m. Friherreinde Christina
Baner; og denne Søn, der blev Admiralitetskaptajn, havde endelig to
Sønner, Hans Kyhle og Gabriel Kyhle, hvormed denne Gren uddøde.
Anrep fortæller, at Hans døde 1709; men det er urigtigt. Han faldt
som Kaptajn ved Frauenstadt 8/2 1706. Broderen skal være falden i
1715.
Tilbage er kun Barkestorpgrenen, der begynder med
Clas Kyle til Elfgäde, Harg, Frotuna og Orettinge. Han efterlod sig
Hans Kyle (Kyhle) til Frotuna, Barkestorp, Drettinge, Rosenhof,
Kyhlehof og Kyhleberg, og denne Søn blev tidligt Page hos Gustav
Adolf og senere Hofjunker. I Felttoget i Liffland har han deltaget,
og i Trediveaarskrigen som Oberst. Senere blev han Landshøvding i
Østerbottn og døde 1650. Første Gang var han gift med den smukke og
lærde Friherreinde Wendela Skytte af Duderhoff, der var Datter af
Gustav Adolfs Lærer, Rigsraad Johan Bengtson Skytte af Duderhoff.
Hun døde af Pest i Stralsund 1629, og Kyle giftede sig da i
Meklenburg med Elisabeth Catharina von der Lühe. Da hun imidlertid
var ham utro under Krigen, blev han skilt fra hende og gift med
Maria Ribbing, Datter af Landshøvding Svend Ribbing, og med de ti
Børn, der var Frugten af de to første Ægteskaber, er Slægten uddød.
Hovedkilder: C. Anrep: Svenska adelns
ättartaflor. -C. G. Styffe: Bidrag til Skandinaviens historia, Hd. 4
- 5. - Historiska handlingar rörende Skandinavinls historia. Ny
följd XIII og XVI. -- A. v. Stiernmann; Swea og Gotha höfdingaminne.
Stockholm 1836. - Sveriges ridderskaps riksdags protokoll. - A.
Zettersten; Svenska flottans historia. - A. Bergstrøm; Kgl. Oplands
regementes historia. Stockholm. 1902.
Slutning.
Vi ser af alt dette, at selvom mange af de nævnte
Slægter kan forfølges i et længere Tidsrum, saa der endog for flere
af dem vil kunne fremstilles hele Stamtavler, finder vi dog ingen
Sammenhæng mellem Slægterne indbyrdes.
Vi har heller ikke udnyttet det Materia, der er
os kendt, med det Formaal at give en sammenhængende Fremstilling for
hver af de omtalte Slægter. Idet vi foreløbig kun har ønsket at gøre
opmærksom paa, at de nævnte Slægter findes, og at de gennem de
angivne Tidsrum har levet i bestemte Egne, har det ligget udenfor
vor Plan at give en fyldig historisk Redegørelse. Det, det foreløbig
gælder for os, er at skabe en saadan Vejledning, at der er et
Grundlag at bygge paa, inden vi gaar videre.
Oplysninger, der vedrører Slægterne uden
Køllevaaben, har særlig Betydning derved, at de sikrer mod
Forveksling; men desuden kan en særlig Undersøgelse over disse
Slægters Historie ogsaa have en speciel Interesse i dansk Genealogi.
Slægten Kuhle i Hadeln har ikke hidtil herhjemme været paaagtet, og
Slægterne v. Kyle trænger til en nærmere Undersøgelse, fordi man
derved berører flere Familiers Historie, som hidtil i det væsentlige
har været forsømt.
Det samme gælder de Slægter, hvis Vaaben ikke
kendes, og særlig gælder det for Slægterne med Køllevaabnet,
specielt Kulerne i Holsten, at de i Nordens ældre Historie har haft
en saa fremtrædende Plads, at de ikke bør negligeres.
Tilbage er kun Spørgsmaalet, hvorvidt disse
Slægter har haft nogen Forbindelse med de nulevende Kühler Skønt vi
ønsker at føre dette Problem til en Løsning, maa vi i Øjeblikket
lade det ubesvaret. At vi har medtaget det foregaaende Afsnit, er
derfor kun berettiget dels ved, at disse Undersøgelser i sig selv
kan have Betydning, dels ved, at der derved skabes et Grundlag for
et videre Studium af Slægten Kühle. Forhaabentlig vil et saadant da
senere kunne bringe os til et mere fuldstændigt Overblik og en mere
omfattende Sammenhæng. I hvert Fald er der i Øjeblikket ingen Grund
til at tvivle om, at en Plan i den Retning ikke skulde kunne
gennemføres.
Saa længe denne Plan ikke er gennemført, maa vi
endnu nøjes med den Oversigt, vi i det følgende skal bringe. Deri er
meddelt det væsentlige af, hvad vi ved om de yngre Kühler, og
formodentlig vil det være tilstrækkeligt for dem, der ønsker at
kende Slægtens Liv her i Norden.
Sejer Kühle
