Forord

 

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme", nej hov stop - aldrig har jeg kunnet synge med på det af et ærligt hjerte, det følte jeg allerede som barn, jo nok at jeg til en vis grad har hjemme her, det er jo trods alt mit fædreland, men det var ikke herfra min verden gik ! Nej

"Så langt herfra i fjerne Østerlande
i Antung by ved Yaloflodens vande,
i læ af Sølvskobjerget,
i tryggest barndomshjem,
stod lille Elses vugge,
de minder vælder frem.
Barndomshjem tryggest sted hernede,
Gud vil selv de skønne minder frede, livet ud."

Ja, sådan skrev min kære gudmor Grethe Baagøe det i en sang til min konfirmation.

Og så skulle jeg opleve det i mit 65. år at besøge barndommens by derovre i Kina. Ikke engang et helt døgn havde vi der, og dog hvilken oplevelse ! –

Her havde far og mor deres hjem og livsgerning gennem 30 år. Her havde vi søskende vort barndomshjem, indtil vi allerede som børn måtte forlade hjemmet for at gå i skole herhjemme i Danmark. - En lang og spændende historie ligger bag, en historie jeg har fået et enestående indblik i ved at læse i hundredvis af gamle breve, breve som mor ikke har nænnet at skille sig af med, de var jo fra familien derhjemme, fra venner i Danmark og venner i Kina og også fra os børn. - Nogle fra far i perioder, hvor de var adskilt, desværre kun få fra mor, som ellers var en eminent brevskriver, dem skulle andre jo have gemt. - Et helt enestående materiale, livet selv er jo ofte mere spændende end den mest spændende roman. - Det har trængt sig på hos mig at prøve at skrive noget udfra dette helt specielle materiale, og lad mig da forsøge.

Jeg har så vidt muligt citeret ordret efter det foreliggende materiale (som regel i citationstegn), dog således, at jeg har anvendt moderne retskrivning, men dog bibeholdt gamle verbalformer for at bevare noget af den tidsmæssige kolorit !

Læs kapitel 1 om hvordan Johannes og Gedua kom til Antung