Johannes og Gedua med Paul og Edith ca. 1906
En hel del breve fra mor til far og nogle få fra far til mor kan fortælle lidt om tiden herhjemme fra 1906 - 1907. Jeg har i dem spejdet efter det i dag så ofte omtalte kulturchok, det måtte jo have været en vældig omvæltning at komme fra den ensomme tilværelse i Antung hjem til et Danmark, hvor udviklingen ikke havde stået stille i de mange år, der var gået. Tænk bare at komme til et København, hvorom mors kusine Kristine Meldgård i et brev fra December 1901 fortæller om alle de elektriske sporvogne, dem der før var 2 heste for og vist mange flere:
"Gennem Tåsingegade over Sølvtorvet kommer der een farende hvert tredie minut, tit er der to vogne hæftet sammen." –
Far er meget optaget af et besøg hos en fætter på Koldingegnen. Han har fået sin lade og hestestald bygget om, og far skriver om så praktisk, han har fået det indrettet:
"Alt går ved elektricitet, således en ganske nymodens udmærket kværn med alt tilbehør, tærskeværk, hakkelsesmaskine, slibesten, m.m., dertil kommer elektrisk lys overalt ude og inde. Og så en hestestald, du aldrig har set mage til."
Jo der var meget nyt at vænne sig til, mange mennesker at være sammen med, og hvor de kom frem, blev de let midtpunktet i selskabet og måtte hele tiden være parate til at fortælle om deres oplevelser og svare på mange spørgsmål. –
Mor har nok ofte følt det som Rebekka Waidtløw, der skrev 6 - 6 - 04 fra Ribe bispegård til mor i Kina. Hun fortæller om en fin middag, hun har været med til med 36 gæster i anledning af landemode og ordination:
"Man bliver helt fortumlet af al den stads og pragt herhjemme, jeg ved ikke, hvordan jeg skal begå mig, jeg længes efter at komme hjem til min gamle rede i Kina igen."
De mange breve fra mor til far skyldtes jo, at for en missionær var tiden herhjemme en travl tid, så efter besøgene hos familierne måtte far i gang med møder omkring i det ganske land. - Allerede først i Juni er far startet på møderejse. Mors breve er for en stor del skrevet fra København. I det første dateret 15 - 6 – 06 får vi at vide, at mor har sin søster Laura hos sig og den lille Edith. Paul er på Paulinesminde, det har nok været, for at han den lille "kineser" på 5 år skulle lære at blive rigtig fortrolig med det danske sprog i selskab med fætter Christian og kusinerne Inger og Johanne. –
I øvrigt har det da ikke været let med den omtumlede tilværelse rundt på besøg hos slægt og venner med to små forrejste børn. –
Far skriver 25 - 6 - 06 i forbindelse med omtale af et møde i Middelfart:
"Dagen før var jeg hjemme i Vonsild at se til Paul. Selvfølgelig talte han kinesisk, straks han så mig, men denne gang gik det ret godt for mig at tale dansk til ham; det er synd at tale kinesisk med ham, nu han er ved at tilegne sig dansk."
Gedua´s oplevelser i København
Hvor mor boede i København fremgår ikke af de første breve, først i November er adressen Øster Søgade 94 i en lejlighed D.M.S. stillede til deres disposition, det var inden D.M.S. fik sine bygninger i "Ambasadekvarteret" ude i Hellerup, men nogle lejligheder har de da haft allerede da at tilbyde de hjemmeværende missionærer fra Kina og Indien. - Og mors breve, ja de fortæller om, hvor svært det er for hende at være så lidt sammen med far, ham savner hun så skrækkeligt, tit ved hun dårlig nok, hvor hun skal sende de breve hen, der kommer angående møder, far skal holde i den nærmeste fremtid. –
Men ellers oplever hun da også en del. Således fortæller hun om et menighedsmøde i Esajaskirken, hvor pastor Brostrøm fik …
"…utrolig meget ud af Esajas kap. 31, - - der var dejligt derhenne, der blev samtalet og sunget af salmebogen og Hjemlands toner "akkurat", som sad man en lille kreds på den vildeste hede."
Det er ikke sidste gang hun vil der hen, skriver hun, her var nok noget af det, hun havde savnet i Kina. Hun har også været i Ulvedalene at høre missionær L.P. Larsen (fra Indien) og gamle provst Blume og i Garnisonskirke hos pastor Steen. Tiden er nok blevet godt anvendt. Et par gange omtaler hun, at hun selv har været ude at fortælle om Kina, hun skriver om det :
"Vi hjemmeværende missionærer (ja undskyld at jeg tager mig selv med), - har dog sikkert en gerning, og derfor siger jeg til mig selv, som jeg siger til dig : Fortæl om Kina! " -
Men så var der da også venner at besøge bl.a. pastor Holts. Han er nu leder af missionsskolen, der er flyttet til København. –
"Jeg var i går aftes inviteret med pastor Holts ud på en dejlig spadseretur på Langelinie, vi glædede os over de mange smukke skibe da også Kongeskibet "Dannebrog", der egentlig er en lille bitte skude. Vi spiste smørrebrød med dejlig pålæg og drak the, de tre missionselever og frk. Gormsen kom også derud til det, så vi vare et selskab på 8. Langeliniepavillonen er meget smuk og ejendommelig. Senere gik vi så en lang tur ud af broen, det var en dejlig aften."
Det var eksamenstid på missionsskolen, så Langelinieturen har nok været for at fejre, at den skriftlige eksamen var vel overstået. –
Om frk. Gormsen fortæller mor ellers:
"Jeg gik en dejlig tur med frk. Gormsen i aftes, hvor er hun dog en brilliant pige." –
Og i et andet brev:
"I dag har frk. Gormsen og jeg været på en længere udflugt sammen. - Først var vi på Diakonissestiftelsen og havde et par yndige timer der. En ganske dejlig tur i haven, hvor er der dog skønt derude. Jeg hilste på mange kære gamle venner." –
Mor havde jo tilbragt flere måneder her inden sin udrejse til Kina i 1899 for at lære lidt sygepleje. - Det var så begyndelsen til et livslangt venskab mellem frk. Gormsen og mor, det blev jo også i Antung, at hun fik sin livsgerning som kvindemissionær, sygeplejerske og mor for flere hundrede kineserbørn, hvoraf mange stadig lever og ikke har glemt deres danske mor og børnehjemmet, hvor de havde haft deres opvækst.
Men mor kom da også ud at rejse. Den 18 juni skriver hun til far om planer desangående:
"Måske vi rejser herfra København sidst i denne måned. Jeg tager så efter løfte til Odense først og bliver der en halv snes dage velsagtens og så senere til Koldingegnen, men når du så den 22. juli tager til Kalø bliver jeg vist nødt til at tage til Lyngdrup; thi ellers bliver det vist for sent, inden jeg kommer derop, jeg har jo i grunden kun været der så kort tid endnu. - Tror du så ikke du kommer derop fra Give? Så kunne vi jo være der, indtil vi den 5. august skal til Herning, fra Herning kunne vi så passende tage til Ribe, det var jo på den tid, de ønskede os, og så fra Ribe måske en lille tid til Vonsild for at være lidt sammen med Kandidatens (bror Christian og hans kone) for så at slutte ferien i Lyngdrup."
At disse planer blev realiseret tyder alt på. 3. juli er der brev fra Vor Frue præstegård i Odense. Mor sidder ude i haven og skriver
"…og har det så dejligt, - men jeg trænger også til det, thi de sidste dage i København var svære at komme igennem, jeg var så grænseløs træt." –
Hun kunne så vist nok trænge til en ferie og lidt ro og stilhed hos familien Busch de kære venner fra Bøvling, der nu var præstefolk i Odense. - Edith var sammen med sin moster Laura rejst op til bedsteforældrene på Vestergård. - Så er der et slip i brevene indtil 20. august, hvor mor skriver fra Ribe, at hun regner med at mødes med far næste dag i Kolding for at tage til Paulinesminde. Hun fortæller, at hun har haft brev fra bedstemor, at begge børn har det godt, men at de længes efter far og mor. - Hun længes også snart efter dem, men forfriskende har det da været et besøge gamle venner i Herning og i bispegården i Ribe.
Det næste (udaterede) brev er fra Lyngdrup til far, som i mellemtiden har været på Bornholm. - Mor har været til kredsmøde i Horsens missionshus "festligt med blomster smykkede borde o.s.v." og har også besøgt gamle venner her. - De næste breve er atter fra København. Hun har denne gang følgeskab af kusinen Kirstine Meldgaard og lille Paul, og først nu ser det ud til, at de nu for alvor har fået sig indrettet i lejligheden i Øster Søgade 94. Der er blevet kalket, og mor håber at få det hele i orden, til far kommer hjem. Han har været i Skjern, og har nu møder i Vendsyssel og bor nok på Vestergård. Han skal have lille Edith på 2 år med hjem.
Mor skriver:
"Tror du ikke, at det ville være snildest for dig at rejse om aftenen, da du jo skal have søster med, jeg er bange for, at det bliver for besværligt for jer begge at rejse om dagen, så skal hun jo hjælpes til rette med forskellige ting, om natten derimod, kan hun jo sove, jeg tror, det vil blive det letteste, men lad mig det vide, hvordan det bliver, for jeg har lovet Paul, at han må komme med på banegården at tage imod jer. - -
Du kommer da til at lade din bagage indskrive, thi den kan du da ikke have, når du skal bære søster til og fra færgen. - - Pas nu godt på at hun ikke fryser den lille tøs."
Ja det var mere besværligt at rejse den gang, og fædre var ikke i samme grad vant til at tage del i børnepasningen som i dag.
Tilbage i København - sykredsen
Næste brev må være skrevet sidst i november, da er far for længst på farten igen. Mor sender en hel bunke breve med, og glæder sig over de gode venner de har fået rundt omkring.
"Jeg ved ikke din adresse i Aså - - - Lise siger, at du var i Taps i går. Mon du fik de brevkort, som jeg sendte til Nors ? " -
Hun har besøg af svigerinden Lise, der har været med ude at købe en ny kåbe, det gjaldt jo også om at benytte lejligheden under hjemmeopholdet til at blive lidt ekviperet, og så et lille hjertesuk:
"Jeg længes meget efter dig - jeg føler det - som tiden går - som et savn, at du aldrig er hjemme - næste år må du indrette dig sådan, at du af og til er lidt hjemme ikke ? Søster siger mange gange om dagen: "Hvor er far henne ?" og så bener hun af hen at se efter dig, Paul sagde i dag, om vi ikke skulle skrive til far om at komme hjem. - Hvornår kommer du ? Det er måske kun for at holde møder - i næste uge er det adventsuge, gid vi dog så kunne følges ad i kirke."
I de næste breve fra januar 1907 er far for længst af sted igen, han har dog nået Hellig 3 Kongersdag at tale i Esajas kirke, ved hvilken lejlighed der var indkommet 187 kr. + 30 kr. fra børnene (søndagsskolen ?) og i Nazaret kirke godt 100 kr., kan mor fortælle, det har nok været pæne beløb på det tidspunkt. –
Nu er han nede på Lolland, men skal næst efter til Ejby (ved Roskilde), og mor har planer om at møde ham og eventuelt følges med ham til Vordingborg, hvor en af hendes gamle veninder bor. Hun medsender breve fra Kina og omtaler bl.a. planer om hospitalsbyggeri i Antung; der skal være bestyrelsesmøde angående byggeriet d. 5. og 6. februar, hvor far gerne skulle være med, det var ellers planen, at de sammen skulle være rejst til bedstefars fødselsdag d. 7. februar, men de nåede da vist derop.
I februar kan mor fortælle, at hun sammen med de to fruer Vinkel og Gotchalch-Hansen har været ude at købe stof til hospitalstøj,
"der er vældig rift om at få lov til at sy"
Hun har også været i et syudvalg for at forklare mønstre på kinesertøj, hvorledes det skulle sys. - Mor har haft besøg af svigerinden Anine og senere af Christine, så helt ensom har hun da ikke været. –
Værre gik det i marts, hvor Paul fik skarlagensfeber. Det betød den gang absolut isolation i 6 uger eller mere på grund af smittefaren, det er først efter Penicillinets opfindelse, at man har fået en hurtig og effektiv behandling af denne tidligere virkelig alvorlige sygdom med alvorlige følge sygdomme som f. eks. gigtfeber. –
Den 16.marts skriver mor, at først d. 20.april vil han være smittefri.
"Paul har det jo godt fejler egentlig intet, og i morgen skal han lidt op. Søster er rask, og jeg håber jo, at hun må vedblive at være det." –
Men mor har altså været isoleret med ham og hverken kunnet gå ud eller modtage gæster, så det har været en drøj tid for hende, ikke engang far måtte komme på besøg. At hun så også selv blev syg, skriver bedstemor om i et brev 18 - 4 - 07, men det har dog vist ikke været skarlagensfeber. - Så slipper brevene op, vel ikke fordi der ikke har været flere, men de er ikke blevet bevarede. Der er et enkelt fra d. 29. maj, hvor mor omtaler planer for en rejse til Vestergård. Hun har på dette tidspunkt en ung pige Severa til hjælp i huset.
Johannes og Gedua med Paul og Edith ca. 1906
Den 19. juni kan man i Dansk Missions Blad læse: Vyffs adresse vil fra d. 19. juni være Lyngdrup pr. Langholt st., på dette tidspunkt er opholdet i Øster Søgade åbenbart forbi; og i hvert fald mor har så nok tilbragt den sidste del af hjemmeopholdet i sit barndomshjem, -
En annonce også i et D.M.S. blad fortæller, at der er afskedsmøde for bl.a. Vyffs den 2. september kl. 6.30 aften i Bethesda. - Fællesspisning å 0,65 kr.! Næste nyt fortæller, at missionær Vyff med familie nu er afrejst med "Roon" fra Genua til Indien, efter et ophold hos missionærer der , skulle han ved Ceylon støde til Dr. Nielsens samt tre unge damer, som kommer med Princess Alice og så følges til Kina. 26. oktober Colombo, 30. oktober Penang, 1. november Singapore, Hong Kong 6.november, Nagasaki 13. november og så med jernbanen gennem Korea til Antung. –
11 - 9 - 07 ombord i "Roon" skriver far til D.M..S.bladet en tak for al den kærlighed, de har mødt i Danmark. - Og så også lidt om rejsen ned igennem Europa, der var gået godt, men var lidt besværlig "især for vor lille pige (Edith på 3 ar)". Men de nød den smukke udsigt på anden dagen gennem Rhinegnen.
Fra Basel var der stærk varme og overfyldte tog de 9 timer til Milano. Tredje dag videre til Genua, den henrivende udsigt opvejede den mindre behagelige rejse lige fra Basel til Genua, skriver han.
"Straks jeg kom ombord, så jeg de første kinesere, jeg har set i lang tid, det gjorde mig godt at se dem, det bekræftede mig i, at jeg har talt ret om dem under mit ophold i Danmark. - Gud være priset og takket, at han har forundt mig at arbejde blandt det folk." –
Endnu et brev til D.M.S. bladet fra rejsen sendt 21 - 9 -07 fra Aden er et svar på et 1æserbrev. Det havde nok ikke været lige populært, hvad han havde at bringe om Kinamissionen. Hans synspunkt var, at man ikke i sin missionsiver skulle sende så mange missionærer af sted som muligt, hellere skulle man satse på at få uddannet kinesiske medarbejdere, det manglede der ligesom syn for at investere i. Idealet måtte være mindst 4 - 5 kinesere for hver missionær. Man trængte på nuværende tidspunkt til mindst 50 kinesiske medarbejdere. Som eksempel nævner han Nordkoreas presbyterianske mission med næppe 20 missionærer, men 800 koreanske medarbejdere og, hvor de kristne taltes i tusinder. Nogle har nok følt dette som en spand koldt vand over deres glødende missionsiver, men hans synspunkt bliver senere bakket op både af missionær Bolwig og også af D.M.S. s formand pastor Busch.
Ellers har jeg desværre ikke noget, der fortæller om rejsen, det havde ellers været interessant at høre lidt om indtrykkene fra Indien, og om besøgene hos vennerne fra missionsskolen, Göttsche og Johan Andersen. - Svigerinden Elise bebrejder mor i et senere brev, at hun har slet ikke modtaget nogle af de mange postkort, mor havde lovet at sende hjem fra rejsen, men lysten til at skrive har mor nok manglet. Det havde nok for alvor været svært at sige Danmark farvel denne gang, både til forældrene og til den lille Paul på bare 6 år. Bedstemors helbred var ikke for godt, ville hun leve næste gang de kom hjem ? Paul var efterladt i de bedst tænkelige hænder i Ribe hos biskop Kochs søster Ulrikka Koch. - Hun havde også tidligere haft missionærbørn i pleje, to døtre af missionær Vilhelm Hansen fra Indien. Hun havde også et par storebrorsønner som pensionærer Knud og Lauge Koch, de gik i skole i Ribe. En kærlig plejemor fik han her, der kom til at elske den lille dreng, men alligevel uendelig svært for en mor at skulle undvære sin lille søn.
Rejsen sluttede ifølge telegram 15. november i Antung. Det sidste stykke gennem Korea med tog beskrives af Karen Gormsen i bogen "Mine børn i Kina", som hun havde op levet den året før i 1906:
" Med en lille smalsporet jernbane gik det videre gennem Korea. Jernbanen blev sædvanligvis kun brugt til soldatertransport. Ved hver station måtte soldaterne ud at hente brænde til brug for de små kakkelovne, der var opstille de i vognene. Tre dage varede denne togrejse. Toget holdt om natten og kørte videre om dagen. Det sidste stykke var med djunk over Jalufloden til Antung."
Et kærligt brev fra bedstemor skrevet 24 - 10 - 07 lå der nok til dem ved hjemkomsten.
"Dette, håber jeg, kan nå jer, til I kommer hjem, og så vil jeg byde jer velkommen til Eders hjem igen. Gid det må gå godt i Eders gerning, og I må være raske. Biskoppen har skrevet, at Paul har det så udmærket hos frk. Koch, han bygger motorer og maskiner hele tiden." –
Bedstefar skriver 8 – l2 - 07:
I kapiel 7 følger vi væksperioden i Antung fra 1907-1913"Velkommen tilbage til Eders kære hjem i Kina - - jeg tænker tit og ofte på Eder og mindes med glæde den tid, I var her, hvorfor jeg takker, det var altid mig en stor glæde at have Eder og børnene i min umiddelbare nærhed og tale med Eder om et og andet, og jeg ønsker, det må for undes os alle at leve og samles igen."