Søren Anthon van der Aa Kühle : Kildeskrifter

Oberstløjtnant Carl Kühles Tale i Middelfart til 3die Bataillon af det fynske Inf. Regiment i Anledning af sønnen, Løjtnant Søren Anthon van der Aa Kühles Udnævnelse til Dannebrogsmand den 28de Januar 1809:

Kjært, meget kjært er det mig første Gang at see den Deel af Kommando Distriktets Forsvarere som Tjenesten vil tillade samlet.
Det vil stedse være mig en hellig Pligt i ethvert Livs Tilfælde, saavidt min Alder og medtagne Kræfter tillade det - at fortjene og erhverve Deres Yndest og Tillid, jeg har den Ære at kommandere; og da ville! da kunne vi! med foreenede Kræfter gjøre os værdige til de poster, os ere betroede.
Enhver retmæssig Mangel og Klage fra Mandskabet - frembragt gjennem Deres nærmeste Foresatte skal jeg høre - og efter Ævne søge at afhjælpe.
Vore Fædres Særmærke var - Tapperhed. En Dyd som egner Soldater! En Dyd som yndes af alle Nationer! Ikke er denne Dyd alle medfødt - men en ædel Tænkemaade - Lyst til at gavne - Fædrenelandskjærlighed - er Dyder som avle Mod, og ved disse blive vi Helte.
Vor Konge: Vor dyrebare Frederik paaskjønner og hædrer Fædrenelandets kjække Sønner.
Efter Allerhøieste Befaling ere vi i Dag her opstilte (her oplæste Adjutanten det kongelige Brev samt Dagens Ordrer).
Herr Lieutenant A n t h o n K ü h l e behager at træde frem.
I Hans Majestæts Kongens Navn har jeg som Deres Foresatte - som Fader den sjeldne Lykke at overlevere Dem dette Hæderstegn - Dannebrog Ordenen - som et Beviis paa Hans Majestæts Allernaadigste Velbehag.
Bær det med Ære.
Lad det fremdeles være Dem en Opmuntring til ædel Daad – til tappre Handlinger - til Hengivenhed for Kongen og Fædreneland - og da vil denne Selvfølelses Aand blive Dem fuldkommen Erstatning for en qvæstet Arm og
saaret Legeme.
Jeg ønsker Dem til Lykke
Giv Agt! - Presenteer Gevæhr.
længe leve vores gode Konge - Hurra!

Horsens den 3die April 1811.  Carl Kühles brev til Søren Anthons forlovede.

 Til Jomfrue Wilhelmine Sophie Schmidt i Assens.

 Da Forlovelsen er skeet, tør ieg betitle Dem,
 Kiære Svigerdatter!

Intet kunde være mig angenemere, end at min A n t h o n er bleven forbunden, med en Person som jeg fra Begyndelsen har baaret Agtelse for - Første Gang ieg saae Dem, troede jeg, det blev saa, og nu min oprig­tige Lykønskning  - min faderlige Velsignelse har De mine Forbønner for Deres Vel, skal stedse følge Dem. Lev lykkelig og elsk min kiære Anthon.

                 Det smiggrede min Kone og mig meget at kaldes Forældre af Dem - Hils Deres fortreffelige Moder, jeg reiser i Morgen til Aarhuus, for at erfare de nærmere Om­stændigheder ved Anholtstouren, hvoraf Følgerne er et disværre Tab, af 800 Mand brave Krigere, som i et Øyeblik paa en Niddingsmaade, ved Kartesher bleve nedskudte, uden at faae Leilighed at værge sig.

                 Tør ieg umage Dem kiære Svigerdatter med, at hilse Assenske Bekiendte og anbefale mig og Mine i Deres kiærlige Erindring

 Deres forbundne

 Carl Kühle

I stor Hast

Kaptajn og Postmester Søren Anthon v.d.Aa Kühle

17. marts 1835

Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig Artillerist paa et  Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807 som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4 Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere, stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon.

Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn.

(Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de Kvæstede)

Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik stadig med sammentrukken Haand.

Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader, som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold"

Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847.

Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den æl­dre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arne­sted og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen. ­

Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Ag­telse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den tro­faste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære!

 W.M.

 “Hempels Avis" 29. April 1847.