Oberstløjtnant Carl Kühles Tale i Middelfart
til 3die Bataillon af det fynske Inf. Regiment i Anledning af sønnen,
Løjtnant Søren Anthon van der Aa Kühles Udnævnelse til Dannebrogsmand den
28de Januar 1809:
Kjært, meget kjært er det mig første Gang at see den Deel af Kommando
Distriktets Forsvarere som Tjenesten vil tillade samlet.
Det vil stedse være mig en hellig Pligt i ethvert Livs Tilfælde, saavidt
min Alder og medtagne Kræfter tillade det - at fortjene og erhverve
Deres Yndest og Tillid, jeg har den Ære at kommandere; og da ville! da
kunne vi! med foreenede Kræfter gjøre os værdige til de poster, os ere
betroede.
Enhver retmæssig Mangel og Klage fra Mandskabet - frembragt gjennem
Deres nærmeste Foresatte skal jeg høre - og efter Ævne søge at afhjælpe.
Vore Fædres Særmærke var - Tapperhed. En Dyd som egner Soldater! En Dyd
som yndes af alle Nationer! Ikke er denne Dyd alle medfødt - men en ædel
Tænkemaade - Lyst til at gavne - Fædrenelandskjærlighed - er Dyder som
avle Mod, og ved disse blive vi Helte.
Vor Konge: Vor dyrebare Frederik paaskjønner og hædrer Fædrenelandets
kjække Sønner.
Efter Allerhøieste Befaling ere vi i Dag her opstilte (her oplæste
Adjutanten det kongelige Brev samt Dagens Ordrer).
Herr Lieutenant A n t h o n K ü h l e behager at træde frem.
I Hans Majestæts Kongens Navn har jeg som Deres Foresatte - som Fader
den sjeldne Lykke at overlevere Dem dette Hæderstegn - Dannebrog Ordenen
- som et Beviis paa Hans Majestæts Allernaadigste Velbehag.
Bær det med Ære.
Lad det fremdeles være Dem en Opmuntring til ædel Daad – til tappre
Handlinger - til Hengivenhed for Kongen og Fædreneland - og da vil denne
Selvfølelses Aand blive Dem fuldkommen Erstatning for en qvæstet Arm og
saaret Legeme.
Jeg ønsker Dem til Lykke
Giv Agt! - Presenteer Gevæhr.
længe leve vores gode Konge - Hurra!

Horsens den 3die April 1811. Carl Kühles brev til
Søren Anthons forlovede.
Til Jomfrue Wilhelmine Sophie Schmidt i Assens.
Da Forlovelsen er skeet, tør ieg betitle Dem,
Kiære Svigerdatter!
Intet kunde være mig angenemere, end at min A n t h o n er bleven
forbunden, med en Person som jeg fra Begyndelsen har baaret Agtelse for
- Første Gang ieg saae Dem, troede jeg, det blev saa, og nu min
oprigtige Lykønskning - min faderlige Velsignelse har De mine
Forbønner for Deres Vel, skal stedse følge Dem. Lev lykkelig og elsk min
kiære Anthon.
Det smiggrede min Kone og mig meget at kaldes
Forældre af Dem - Hils Deres fortreffelige Moder, jeg reiser i Morgen
til Aarhuus, for at erfare de nærmere Omstændigheder ved Anholtstouren,
hvoraf Følgerne er et disværre Tab, af 800 Mand brave Krigere, som i et
Øyeblik paa en Niddingsmaade, ved Kartesher bleve nedskudte, uden at
faae Leilighed at værge sig.
Tør ieg umage Dem kiære Svigerdatter med, at
hilse Assenske Bekiendte og anbefale mig og Mine i Deres kiærlige
Erindring
Deres forbundne
Carl Kühle
I stor Hast

Kaptajn og Postmester Søren
Anthon v.d.Aa Kühle
17. marts 1835
Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som
Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig
Artillerist paa et Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en
Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som
Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807
som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have
deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4
Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er
bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har
efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i
den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg
segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg
efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere,
stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende
Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde
forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i
det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig
muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige
Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og
paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes
Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen
udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det
Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde
endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden
jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet
Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg
imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til
Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til
Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon.
Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes
Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den
militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa
Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som
Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn.
(Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de
Kvæstede)
Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer
over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik
stadig med sammentrukken Haand.
Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader,
som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold"

Tanker ved Kapitain og Postmester
v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847.
Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af
første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte
Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere
mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er
Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs
Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt
den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære,
hvilke da lagdes for Dagen.
Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og
sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig
Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig,
ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den
trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære!
W.M.
“Hempels Avis" 29. April 1847.