Brev til Landcadet N: S: Kühles ærede Sødskende, Assens.

 Kjøbenh: d: 26 Mai 1834.

 Kjære Sødskende!

Hav mig undskyldt, at jeg ikke før har besvaret Eders kjærlige Brev af 25 forrige Maaned;. Men det er virkelig af Mangel paa Tid; thi ellers kan De jo nok begribe, at jeg strax ved første Leilighed, som der gaves til Assens, havde fattet min Pen dyppet den i Blækhornet og med flydende Haand henskrevet et heelt Brev, hvori jeg kunde bevise mine gode Sødskende, den Kjærlighed som jeg bærer for Dem.

I øvrigt lever jeg her i Byen ret godt, med Undtagelse af lidt Længsel, som jeg undertiden har efter Eder, men det kan jo nu ikke være anderledes. Naar jeg f.Ex. undertiden seer en smuk Pige, saa tænker jeg, Gid! denne var min søster, saa kunde jeg trykke et Kys paa hendes Læber. Den Tid kan vel ogsaa komme at jeg kan have den Fornøielse at see Eder, men i Aar bliver der ikke noget af, men saa til næste Aar eller ogsaa engang naar jeg vel, kan slippe fra dette Slaveri.

Jeg synes, at enten Søster Lovisa eller Emilia havde inviteret sig herover i Sommer; gjør nu Alvor af Reisen, jeg tænker nok, at De vil more Dem. Jeg har allerede tænkt paa de mange Spadseretoure, som vi skal gjøre; vel har jeg ikke Penge til nogle videre Forlystelser, dog skal vi nok alligevel more os, idetmindste ved saa ofte som mueligt, at være i hinandens Nærhed.

- Hvorledes gaaer det til i Assens; Alt er ved det Gamle. Hvorledes staaer Faders Korn, tegner det sig til en god Høst; i Haven staaer vel som sædvanlig alting godt. Efter den yndige Have længes jeg ogsaa meget; De veed  ikke hvad det er, at undvære den ( herlige) Fornøielse, som man  kan have af den. (De sidste 5-6 Linier, som ogsaa omhandler Haven, er iturevne).

S e i e r

        Wilhelm tilføjer med Blyant:

"Da der ikke er nogen Plads til mig saa haaber jeg vel at De nøies for denne Gang med en kjærlig Hilsen fra Eders oprigtige Broder

Wilhelm. "

 

I Ma1vina B1ichers Poesibog.
    Kjøbenhavn, den 15. Juli 1835.

Rosen nys udsprungen i dens Pragt,
Er De lig i Yndighedens Magt,
Rosens Skiønhed snart, ak! svinder.
Deres Aand gid Seier vinder,
Gid den stundom Vennen minder,
Og De Lykken til Dem binder,

 helliget af Deres oprigtige

                     Seier Küh1e

 Ma1vina B1icher (f.1818) var Steen Steensen B1ichers kæreste Datter. Hendes Poesibog bevares i Herning Musæum.

Brev i anledning af søsteren Sophies død

Gluckstadt, d. 20de Octobr. 1843.

Elskede Forældre!

Tirsdag Aften, som jeg sidder og blader i Dannevirke, falder mine Øine paa Anmeldelser, og der staaer da blandt de Døde: Jfr. Sophie Kühle, Assens; skjøndt Navnet er rigtigt, opstaaer dog en græsselig Angst, at dette Dødsfald nær maa berøre mig, og ak! Det maatte være saa.

I Dag bringer Wilhelms Brev mig Visheden derom; skrækkelig er Uvisheden, dog Visheden om, at en kjær, en os alle kjær søster ikke er meer, bringer vist ingen Lindring. Ja elskede Fader, elskede Moder og Sødskende haardt er det for stedse at blive skildt fra en Datter, en Søster, vi Alle havde saa inderlig kjær. Skjæbnen har truffet os haardt, vi have mistet vor lille kjære Sophie! skildt ere vi f'ra hende paa denne Jord, dog vor store Trøst ikke for evig; vi ville Alle see hende igjen, vi ville Alle mødes med hinanden, og da vil Glæden være stor, uendelig stor og bestandig.

Kjære Forældre lader os derfor ikke forsage; fordi den lille Kjære er gaaet forud; fordi hun er gaaet bort fra os førend vi ville det; fordi hun er gaaet bort fra Livet førend hun har nydt dets Glæder; men for hvilket er hun derved blevet forskaanet? for bittre Sorger, for Kummer og Elendighed, som Skjæbnens haarde Haand sjældent lader glide os uberørt forbi; hun er ikke blevet udsat for Livets mange og stærke Fristelser; men med et reent og uskyldigt Hjerte er hun gaaet ind i Evigheden.

(Slutningen af Brevet er ødelagt!)

(S e i e r )

 Brev til søsteren Antoinette, gift med Berthelsen

S . T .: Madamme A:. S: Bertelsen, Hellerup, pr Odense.

Aalborg d. 26de Februar 1848. 

Min kjære lille Anthoinette!

Det er nu saa længe siden, vi have hørt fra hinanden, at det sagtens er paa Tide at bryde Tausheden, og skeer det tillige nu for at jeg kan have den Glæde at lykønske Dig til Din Fødselsdag. Min lille Ane, Din Mand siger Du er en lille sød Kone, og det er bestemt ogsaa ligesaa vist, som Du er min egen kjære og gode søster, som jeg alletider har og bestandigen vil holde meget af, for Dit Vel sender jeg Dig de bedste Ønsker fra mit Hjertes Inderste; Gid Du og Din eiegode Mand maa leve længe sammen til gjensidig Glæde og Lykke, og at Din smukke raske Anthon maa voxe op, og som Dreng være Dig til Glæde og som Mand tillige være Din Stolthed. ­

Din Berthelsen takker jeg meget for hans sidste venlige Brev, dog maa jeg bemærke, at det er saare sjælden at jeg seer Noget fra ham; fra Dig min gode Anthoinette, ja det er en Raritet - imidlertid er jeg ganske overtydet om, at det ikke vil vare længe førend Du lader høre fra Dig. At Berthelsen sidste Aar har haft en god Høst glæder mig meget, dog glæder det mig dobbelt at I føre et saa inderligt og kjærligt Liv.

Tak for Invitationen for min Grethe og mig til at besøge Eder; iaar ville vi sagtens ikke kunne faae den Fornøielse, da vi ikke have isinde endnu at gifte os; der har været tale om det skulde skee til Efteraaret, Koefoeds vil det gjerne, og vi naturligviis ogsaa, dog der ere saa mange Omstændigheder at betænke, og Tiderne saa dyre, at det sikkert er det Fornuftigste at opsætte det; desuden staaer Bataillonen stærk i Fare for at blive forlagt til Kjøbenhavn eller maaskee til Slesvig, og saa kan det ikke lade sig gjøre. Min lille Grethe gruer stærkt for de Forandringer som dette Aar vil føre med sig; alle Auspicier til en Krig er forhaanden, og det lille søde Væsen hænger saa fast ved mig, at hun ikke kan afsee mig, om det og kun skulde være for nogen Tid. Grethe taler meget om Eder Alle, hun længes saa inderligt efter at gjøre Eders Bekjendtskab, og overbeviist er jeg om, at I Alle ville glæde Eder meget ved at gjøre hendes Bekjendtskab, hun er sød og god og aldeles fordringsfrie, ligesom hun er saa føielig og eftergiven, at det var en Umuelighed for mig blot at faae et lille Skjænderie med hende. Et bedre valg havde jeg aldrig kunde gjort, og mere lykkelig kunde jeg ikke være end jeg er. Min Grethe er nu igjen rask, og haaber jeg ogsaa at det vil vedblive; ogsaa jeg er rask og feiler aldrig noget.

- Som Du vel kan tænke Dig opholder jeg mig hos Grethe, naar min Tid tillader det, ogsaa spiser jeg der til Middag; jeg boer iøvrigt godt, har i Forening med Major v.Federspiel leiet en god Leilighed til 200 Rd. Apropos Federspiel erindrer at have seet en ung smuk Kone i Slesvig, der var fra Fyen, og gift med Ravens, hils hende, hvorledes har hun det, og hvorledes gaaer det i Hjemmet, fortæl om Moder, hvorledes hun har det og kan komme ud af det, ligeledes Søskende etc. Tanterne vare saa artige at skrive mig til, men jeg har ikke været saa høflig at svare dem, bring min Hilsen og Undskyldning, jeg vilde tidligere have sendt dem nogle Kartofler, som de klagede over der var Mangel paa i Byen, men for at finde nogle rigtig gode, blev det for sildig med Skipperen. Kartofler er der nok af her, nu koste de 7 Rbd. Td. Hils nu Alle kjære Ane, Din Mand og min Ven, kjære Lovise, hvorledes har hun det, Sophie R. og Hr. R, Plesners etc. skriv mig til om Familien og om Carls Forhaabninger. Lev vel vær hilset af den Dig hengivne

                S e i e r

Brev til Carl, Seiers ældste broder om krigens gang.
Slesvig d. 21de Apr. 1848

Kjære Carl!

Knap Tid, derfor blot et Par Ord.

Hele Bataillonen er paa Forpost og spredte omkring i Egnen; i dette Øieblik kom der Ordre, at saasnart den kom tilbage, skulde den strax igjen være marschfærdig, hvor Touren gaaer hen veed jeg ikke. Dog antager jeg fremad. En Cavalleripatrouille maatte i Husum hugge sig gjennem bevæbnede Borgere og Bønder, 10de Bataillon sendtes strax derhen og er igjen pr Vogn vendte tilbage med 400 Geværer; venstre Flanquecorps er mod Eckernforde for paa dette Strøg at opsamle alle Vaaben.

Desværre er 11 Dragoner af 5 Rgt, angivne og vildledte af Bønder, tagne til Fange og bragte under Jubel til Rendsborg, de vare reden fast i en Mose, og var det følgeligen en let Sag at tage Dem. Vi have det her i Slesvig meget godt, af Honnoratiores see vi ikke mange, og det af en god Grund thi de er flygtede

- Oberstlieutenanten, Auditeuren, l Lieutnant af 9 Bat og jeg have indqvarteret os hos en Overretsadvocat Kamphover, der ogsaa er flygtet, det gjør imidlertid ikke noget; thi Huusholdersken er bleven tilbage, og hun laver en meget god Mad. Da vi rykkede ind i Flensborg maatte jeg gallopere gjennem Gaderne for at see om der endnu ikke skulde være Fjendtlige opstillede, og hvem træffer jeg paa - Dodt fra Assens, jeg fik ikke talt videre med ham, da jeg ingen Tid havde dertil. Fra min Grethe har jeg ofte Brev, hun længes meget efter at jeg skal komme tilbage. hvilket vel ikke skeer saa snart, da vi vist nok (have) en god Dyst at bestaae inden den Tid kommer. Imidlertid mener hun, at da 11. Bat har været i Spidsen hele Tiden, var det kun billigt at den nu blev bag efter.

- Igaar Eftermiddag hørtes der stærk Kannonade ad Kiel til, men hvad det havde at betyde vides ikke, maaskee det var Flanquecorpset, som havde en lille Affaire. - Ved gamle Dannevirke havde vi i Tirsdags en Opstilling, der løsnedes kun nogle Kanonskud paa en fjendtlig Patrouille og l arm Synder maatte bide i Gnæsset.

       Hvorledes har kjære Moder og Sødskende det; disse Dage bringe os sørgelige Erindringer ihu.. - Hils Alle paa det Kjærligste. - At jeg ikke skriver udførligt undskylder Du, Tiden tillader det ikke.

Din hengivne Broder

             Seier.

Brev fra Carl til  faster Emma om Glæden over at Seier har sendt et brev og dermed beviser, at han er i live.
Assens den 25de April 1848

       Kjære Tante.    Efterat vi i Dag havde tilbragt Tiden i Uro og Ængstelse bleve vi i Aften overraskede ved et Brev fra vor kjære Seier, der saameget mere beroligede os, som det heed, at ikkun 4 Officerer af hans Bataillon vare reddede.

Brevet lyder omtrent saaledes:

Paaske Morgen, da vi Alle ville gaae i Kirke bleve vi pludseligen angrebne af Preusserne, Hannoveranerne, Mecklenborgerne etc, der leveredes en Fægtning, der endnu ikke var endt da Mørket faldt paa, vi bivouakerede i Stilling 1/2 Miil fra Slesvig, hvilket viser at vi have holdt os til det Yderste og skjøndt retirerende dog ikke ere gaaede tilbage af Frygt, men kun er vigende for Overmagten, idet vi vare l mod 3 og i en langt ugunstigere Stilling end de Angribende.

Kl 3 rykkede vi op mod Flensborg og idag Mandag Kl 2 Eftmd. ere vi paa Grund af særdeles Opmærksomhed mod vor Bataillon blevne indqvarterede i Flensborg hvorimod Størstedelen af de øvrige Tropper ere paa Forpost eller bivouakerer.

Formodentlig ville vi retirere deels mod Jylland og deels mod Sønderborg, hvor vi forblive indtil der støder Forstærkning til " thi at offre meer end nødvendigt vil vist Ingen kunne ansee for rigtigt. Desværre har vor Bataillon, der bestandigen var i Ilden og paa de farligste Steder lidt betydeligt Tab og have vi - 11. Bataillon - med Smerte at nævne Lieut. Romeling og Høyer som tabte. Capt. Kurtzhals, Lieut. Hansen, Stricker og Doctor Lund, som farligt saarede.

Oberst Staggemeier har ogsaa faaet en Blessure i Benet og er taget til Aalborg. Bataillonens Officeercorps som er samlet her bestaaer nu i 2 Capt. Schindel og Lorenzen og 4 Lieutenanter. De andre Batailloner have ogsaa lidt betydeligt som Major Holm, Hæder, Oberst Krabbe, Major Schepelern etc etc.

Lev vel. Hils Alle kjærligst, jeg er saa umaadelig søvnig, saa jeg kan neppe holde Øinene aabne."

Da jeg ogsaa skriver til Kjøbenhavn iaften faaer jeg ikke Tid til flere Breve og beder ieg Dig derfor kjære Tante at lade dette circulere til.Oncel Ludvigs, vore Hellerupper samt til Ensomhed. Marie Tydsker forlod os, men ikke i den bedste Stemning. Forøvrigt have vi ikke senere hørt fra dem. Emilie og Ottilie ere paa Fønsskov. Jeg har faaet Constitution som Postmester her indtil videre. Alt hos os staaer vel og hilse vi Eder Alle paa det kjærligste.

Eders  C a r l

 

 Brev fra Seier til broderen Carl. Uvist hvornår, men inden en kamp.

Kjære Carl! Jeg sidder her paa Generalens Bureau for at afvente Ordre og har l Minut Tid; derfor et Par Ord. Vi ligge her og vide hverken ud eller ind, man fortæller om Parlamentairer, der bestandigen indtræffe, men vi see ingen af dem og høre heller ikke hvad de medbringe; thi Taushed er der i en stor Grad, og det sætter os just ikke i det bedste Humeur, skjøndt vi ere beredte at tage mod Preusserne om de endogsaa ere os ovgrlegne i antal; i Mod skulde de ikke være det, og blive vi anførte godt, saa ville de og faa en haard Nød at knække.

 Hils Alle

Din Ven S e i e r .

Ordre skal dicteres,Jeg er særdeles rask!

Hr H C Kühle, Assens.

C Kühle, Assens. Afsendt af Capit S Kühle af 7de Bat. om Wilhelms ulykke i Mysunde

Garding 15 Septbr 1850.

Kjære Broder Carl:

Længe er det nu siden, Du har hørt, fra mig. Fægtninger forefalde nu ret jevnligen; i Torsdags forsøgte Willisen at tage Stillingen ved Midsunde, der forsvaredes af Oberst Krabbes Brigade. Skjøndt den fjendtlige Styrke, saavel Infanterie som Artillerie, nemlig 2 Brigader og 24 Kanoner, var dobbelt vor, blev den dog efter en lang og haardnakket Kamp kastet tilbage med betydeligt Tab af Døde og Saarede, og 140 Seh. Holst bleve tagen til Fange. Naturligviis have vi ogsaa mistet en deel, desværre maa det jo immer være saa, og en lille Trøst er det kun, at vort Tab har været betydeligt mindre end de Fjendtliges.

Ogsaa vi skulle berøres meget smerteligt, R y g t e t siger, at Broder Wilhelm er saaret, snart vil det ogsaa naae til Assens, det er derfor, at jeg, endogsaa førend jeg har Vished, underretter Dig, for at Du kan forberede vor kjære stakkels Moder, dog vær endelig forsigtig, og erindrer vel, selvom der skulde komme Efterretning af endnu værre Natur, at Rygterne ikke stedse ere sande, og at han ofte seer Redning der, hvor endogsaa al Haab var op­given. Jeg selv lever i stor Uvished og vil der sikkert hengaae flere Dage inden jeg hører fra Oberstlieutenant Lorentzen, som jeg ogsaa i den anledning tilskriver; meget undrer det mig, især efter det Forhold jeg tidligere har staaet til ham, at jeg aldeles ikke har modtaget nogen Meddelelse fra ham, det er ogsaa det der giver mig Haab. - Ja Gud give at der maa være Haab, og at Saaret ikke er af nogen farlig Beskaffenhed. Vi som Mænd kunne finde os i alle Skjebnens Tilskikkelser, dog hvad der ligger mig meest paa Hjertet er stakkels Marie, og vor kjære gode af Skjæbnen allerede saa haardt prøvede Moder ­

Gud sende dem Trøst og Haab selv under den haardeste Tilskikkelse, ogsaa vi og de kjære Sødskende ville støtte os til Haabet. De kjærligste Hilsner til alle vore Kjære.

        Din inderlig heng. Ven og Broder

 

S. Kühle

Onkle Christian har jeg ligeledes tilskreven.

Hrr H. C Kühle, Assens. Afsendt af Capit S Kühle af 7de Bat.

Brev fra Seier til Carl om slaget ved Frederiksstad
                    Winnert d. 10de October 1850.

 

Min kjære, gode Carl!

 

Gjerne vilde jeg give Dig en lille Beskrivelse af de 8eneste Dages Hændelser, dog hvor skal jeg begynde? - Altsaa Søndagen d. 29. begyndte Tydskerne Frederikstads Bombardement, og gjorde tillige Landgang ved Tonningen, fordrev dens Besætning, som senere stødte til mig og hvormed jeg mod Forventning naaede i god Behold til Husum, hvorfra jeg om Natten marcherede med mine 2de Compagnier henad Frederikstad, om Morgenen igjen til Tonningen derfra til Garding og Katingsiel, min gamle Station, og endelig næste Morgen Tirsdag til Frederikstad, paa denne lange og besværlige vandring hvor jeg ofte blev forfulgt af Fjenden var Lieutenant Wedell desværre ikke i Stand til at sætte sig i Forbindelse med mig, der stationerede i Katingsiel, og han der var i Garding, og blev saaledes med hele Besætningen tagen tilfange. Jeg beklager meget at have mistet ham, da han var en flink og rask Officeer; Uheldet hidrører alene fra de i Marsken væende uheldige Terrainforhold; istedet for at forcere Veien kom han ind paa Markerne hvor han i nogen Tid holdt Fægtningen, de brede og dybe Grøvter stoppede ham i midlertid paa Retraiten, og blev han saaledes aldeles afskjaaret og tagen midt i de brede Vandgrøfter, hvor han tilsidst forsvarede sig. Ved Ankomsten til Frederikstad gik det lystig til. Byen stod i Flammer, Granatstumper og gloende Kugler regnede ned over den. Næste morgen havde jeg Vagt ved Treenen, der hvor alle Kugler og Granater der vare rettede mod Skandserne og ikke vare forblevne der, concentrerede sig. Jeg holdt imidlertid Ørene stive og havde den Lykke i denne Granat og Kugleregn ikke at faae en Mand saaret. Torsdag gik paa sarnme Maade. I Byen brændte det lystigt. Fredagen var den værste Dag, jeg havde da min Post i Kalkværket og Mølleskandsen ved Eideren. Det store fjendtlige Batterie monteret med 84 Pundige vare kun 6 á 800 Alen fjernede, et frygteligt Lufttryk hver Gang et Skud gik af, som ogsaa især var rettet mod den Jordvold bag hvilken vi vare. Kalkovnen forsvandt i et Øieblik, Værkerne led betydeligt, Branden tiltog i Byen; dog intet var det Foregaaende mod den Skydning der fra Middag til Aften fandt Sted: idet mindste 1000 Projectiler bleve i Timen kastede mod os fra det store Batterie paa holstensk Grund ved Færgehuset, paa Eiderdiget, paa Chauseen et derimellem. et ved Treenen, de fire Kanonbaade og et Dampskib, en lystig Musik, imidlertid saa stærk at vi vare nærved at tabe Hørelsen, og bleve vi ogsaa ganske fortumlede. Foruden en frygtelig Regn af Kugler, Granater og Bomber blev Byen og hilset paa det kraftigste af forskjellige Brandsatser, som Brandbomber, Brandgranater, Brandraquetter, gloende Kugler etc. Byen og Gaardene hvor vi havde Skandser brændte frygtelig, og befandt vi os saaledes i et fuldkommen ildhav. Omtrent Kl: 6 Efmdg opdagedes Tydskerne i Nærheden af Mølleskandsen, de havde lusket sig frem uden at blive bemærket, da Luften var ganske tyk af Røg. Næppe 5 Minutter efter plantede de deres blodrøde Fahne paa Mølleskandsens yderste Brystværn, dog mit brave Compagnie stod skjøndt Granatstumper og Kardætskerne regnede ned over dem, enhver især parat til at modtage Stormen. Overrumplingen mislykkedes aldeles; tværtimod de bleve modtagne af den deiligste Ild, og skjøndt det ikke var saa vanskeligt at komme ind i Skandsen, da hele Palisaderingen, og et stort stykke af Volden var nedskudt, saa de blot havde et Skridt at gjøre for at komme ind, vel sandt, de maatte først bygge sig en Bro over vore Bajonetter, som. vare førte af Mænd der med en beundringsværdig Rolighed og Fasthed forsvarede deres Post. Mange critiske Øieblikke, dog i høieste Grad interessant; heelt lystelig gik det til, under Afsyngningen af den tappre Landsoldat blev mangen Tydsker prikket ned, dog ogsaa mangen af mine brave Soldater fandt sin Heltedød ved at bestige Brystværnet for at nedstøde den alt for nærgaaende Fjende. En herlig Fægtning en af de smukkeste som Infanteriet endnu har havt. Kl 11,1/2 trak Fjenden sig igjen hurtigt tilbage, formodentlig har Velkomsten været altfor artig og kraftig til at han videre turde regne paa noget Held af sit Foretagende. Mit Tab var ikke ubetydeligt, 52 Mand Døde og Saarede, Halvdelen af den Dags Tab. Hovedangrebet skeete jo rigtignok ogsaa mod min Skandse. Fjendens Tab kan ikke være ubetydeligt, det anslaaes til 800 à 1000; alene uden for min Skandse fandtes omtrent 50 fjendtlige Liig hvoriblandt 2 Off. næsten alle med Bajonetstik i Hovedet. Tydsken har ganske, saavidt man kan dømme opgivet dette Foretagende, sikkert faaer han heller ikke det Mandskab, som har været mod Frederikstad oftere mod Skandsen, der vare Mandskaber af 10 forskjellige Batailloner. Alt hans Artillerie er borte, og hvad han nu vil begynde er ikke godt at vide. - For Øieblikket ligger jeg med mit Compagnie i Winnert, formodentlig skulle vi snart igjen tilbage til Frederikstad, da Oberst Helgesen ønsker os tilbage ­

Dit kjære Brev modtog jeg i dette Øieblik, tak derfor. Det glæder mig at Marie, den Gamle og Moder nu begynde at fatte sig, og med Taalmodighed bærer Skjæbnens tunge Tilskikkelser. - Tak for Besøget, som Du tiltænkte mig, Tiden er jo ikke saa ganske beleiligt. Det forekommer mig dog kjære Carl at Du skulde tage mod Tillisch Tilbud, og stille Dig til Disposition, det vil sige, saafremt Du kan opnaae en Ansættelse i det nordlige Slesvig, i det sydlige bør Du ikke tage imod noget, hvor det saa end er, thi her er for en Dansk ubehageligt at være. ­

Hils nu venligst vor kjære Moder, de kjære sødskende, Grandmama og øvrige Familie og gode Venner. Tag til Takke med det Hastværk - Lev vel min gode Carl vær hilset og skriv snart til Din Ven

Seier Kühle

 

Sang til captain N. S. von Kühle, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand,
                    ved hans Nærværelse i Aalborg efter Krigen d. 10de Marts 1851

Hvo har set den sejerrige Kriger
Kommen hjem fra blodig Vaabendands,
Ham hvis Ros er hævet over Smiger
Landsoldaten, der gav Danmark Glands?
Hvo har set ham og har ei beundret
Hans beskedne milde Sejerfærd,
Hvor han over Brødres Tak sig undred
Som om hans Bedrift var den ej værd.

Saadan elske vi den danske Kriger
Ham, vor Stolthed, ham, vor bedste Lyst.
Ham, der ej for Fjendeskarer viger,
Hellere for Folkets Jubelrøst.
Kun for Retfærds Sag han Kampen lider,
Blodig ej men fredsæl er hans Hu;
Men naar Æren byder, kjækt han strider.
Saadan Kriger saadan Dansk er Du.

Du som blev til Kampens vilde Torden
Reven bort fra Dine Venners Bryst
Viste Dig som ægte Søn af Norden,
Og vort Øje fulgte Dig med Lyst.
Aldrig svigted Du hvor Kampen lued,
Altid var Du med, hvor Æren bød,
Aldrig Du forsagt mod Faren skued,
Vilde altid Seier eller Død.

O! hvor jubled vi dengang Du fletted
I Din Hæderskrands det sidste Blad,
Hist hvor Dansken Undere udretted
Med sit Heltemod, ved Frederikstad.
Værn og Vold man kunde sønderbryde,
Slynge Brande ind med rædsom Lyst;
Danmarks Kraft man kunde dog ej bryde
Det stod fast bag sine Sønners Bryst.

Du har set de Danskes Kinder gløde,
Du har set det milde glade Blik,
Da de tapre Skarer man imøde
Med taknemmelig Beundring gik.
Men ej blot som Kriger vi Dig kjender;
Manges Venskab vandt Du her engang;
Skulde da ej vi som gamle Venner
Hilse Dig med Tak og Jubelsang!