Søren Anthon van der Aa Kühle 1784-1847

Wilhelmine Sophie Schmidt 1791-1890

Nicolai Seier von Kühle

Barn nr 2
Født 28.6.1815

Dekoreret som kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand.
1877 søgte han sin afsked. En del sygdom efterveer efter krigene

døde 12.11.1883 

Allerede som 16aarig Kadet begyndte Seier Kühle at gøre Optegnelser om Slægten, som Officer foretog han en Del Arkivstudier, og af den Korrespondance, han førte, kan nævnes et Brev til hans gamle Tante, Caroline Høyer, der boede i Lønstrup,  hvor hun døde 22/1 1864. Se Svaret, der er skrevet af Toldassistent Høyer:

Gift 19/12.1848 med

Frederich Julius Jensen Kofoed 1795-1877 Købmand og mægler i Aalborg - sen. Kbh.

(Far: Jens Kofoed 1766-1821 Etatsråd, dr med, stiftsfysikus i Aalborg)

Ane Elisabeth Lundt 1800-??

Margrethe Emilie Kofoed

Født 8.5.1828

2 brødre: Jens Kofoed *1825 +1827, Jens Marius Kofoed *1827 + 1871 Ugift.

Link:

Børn:
1. Søren Anthon van der Aa Kühle 1849-1906
2. Frederik Emil van der Aa Kühle 1852-1902
3. Caroline Vilhelmine Elisabeth Kühle 1857-1922

BIOGRAFI:

Nicolai Seier, f. 28/6.1815, kom paa Kadetskolen i 1832, blev 1/5.1837 Sekondløjtnant i Dronningens Livregiment i Glückstadt og senere Premierløjtnant. - i 1842 forflyttet til 17. Bataillon,, boede som Premierløjtnant ved 11. linie Batallion i Allgaden nr 412 i Aalborg hos bagermester Cortsen. Marts 49 Adjutant hos Chefen og 26. April 1849 Kaptajn. "Ved Hærordningen i 1842" forsattes han til 11. Bataillon, hvor Chefen tog ham til sin Adjudant, da Krigen udbrød i 1848.

. Med 11. Bataillon deltog han som Adjudant i Fægtningen ved Bov 9. April 1848; og ved Indmarchen i Flensborg samme Dag maatte han - efter Bataillonskommandør, Oberst Staggemeiers Ordre - til Hest gennemstrejfe Byen til dens sydlige Port, hvortil han netop naaede, da Oprørerne forlod den. Han var saaledes den første af den danske Hær, der viste sig paa disse Steder.

Derefter deltog han 25. April i Slaget ved Slesvig; blev med den venstre Fløj af Bataillonen afskaaret Retræten af en prøjsisk Styrke, der brød frem fra Bustrup just i det Øjeblik, da der blev gjort Angreb paa de foranliggende Højder, angreb derpaa Fjenden, der havde foretaget den omgaaende Bevægelse, hvorved Retreten blev fri, og førte endelig Afdelingen i god Behold til­bage med Undtagelse af det Mandskab, der var bleven siddende i Mosen.

Han red i Spidsen for Vendelboerne, da de stormede Dybbøl Mølle den 28de Mai 1848 Møllens Udhuse var besat af et mecklenborgsk Musketeercompagni, der stod fuldkomment dækket saavel mod vort Fodfolks som imod vort Artilleries Ild af en foran Møllen værende høj og tyk Havevold. General Bülow befalede 11. Bataillon at tage Møllen med Storm. Dens fire Skyttedelinger samledes og sprang, førte af Kühle, der red opmuntrende foran dem, over Volden. Trodsende den stærke Ild, hvormed de modtoges, stormede Jyderne Møllen og kastede Mecklenborgerne ud af den. Næppe var den bleven tagen, saa blev den os frareven af to Compagnier Oldenborgere. Hurtig samlede Kühle igen sine Skytter og jog, understøttet af den øvrige Del af Bataillonen, paany Oldenborgerne ud af Møllen. Schleppegrell, der imidlertid ved sit Flankecorps var kommet op paa Dybbølbanke, sikrede os Besiddelsen af Møllen og efter en heftig Kamp blev Fjenden fuldstændig slaaet og forfulgt gjennem Sundeved..

Den 5. Juni fik Kühle ved Nybbøl Kommandoen over alle Bataillonens Skytter, og bragte Fjenden til at vige fra Stillingen ved Dybbøl Kirkegaard og lettede derved Arbejdet for Garden, der stormede frem mod samme Maal.

Efter disse Bedrifter blev Kühle dekoreret med Ridderkorset og udnævnt til Kaptajn ved 7. Bataillon,

I 1849 blev han Natten mellem 21. og 22. April, Dagen før Slaget ved Kolding, beordret til at føre sit Kompagni frem fra Bivouakken ved Aagaard til Ejstrup omtrent 3 km udover Forpoststillingen ved Stallerup; Terrænet ved Harte Kirke var besat af fjendtlige Kavalerivagter, Ejstrup og Chausseebroen af Jægervagter. Disse blev fordrevet til den anden Side af Kongeaaen, hvor et Kavaleriregiment og et Jægerkorps havde Stilling ved Vranderup Hovgaard. Hele Dagen blev Stillingen holdt; og først henad Aften trak han sig tilbage til Bivouakken. Den følgende Dag var han i Slaget ved Kolding paa højre Fløj.

Derefter deltog han med General Ryes Korps i Retræten gennem Jylland, under hvilken han Nord for Vejle holdt den østlige Del af Skoven besat og forsvarede den mod Breslauer-Jægere.

16. Juli 1849 fulgte Slaget ved Fredericia.  Han deltog under General Ryes Befaling i Stormen paa Treldeskansen (Redoute V). »Da Fjendens Artilleri galoperede fremad for med Kardætscher at hindre Ryes Brigade i at storme Skandsen, befalede General Rye Capitain Kühle at gaa med sit Compagni mod de fjendtlige Kanoner, og det lykkedes ogsaa for Kühles Skytter, der førtes af den dygtige Løjtnant Snertinge, at fordrive de fjendtlige Kanoner. Efterat dette var udført, gik Kühle med 6te og 7. Bataillons Skytter frem til Gaarden Kristineberg og holdt i Forening med andre Afdelinger de til Redoutens Undsætning fremrykkende fjendtlige Afdelinger i Ave, indtil Redouten var tagen og Slaget vundet.« -

Da han her efter det første Angreb var i Færd med at ordne sine Folk, blev han af General Rye beordret frem med sit Kompagni og al det Mandskab, han kunde samle ved Vejlby. Med en Styrke af omtrent 600 Mand afløste han et Kompagni af l. Bataillon, der havde lidt meget i Fægtningen, og gik derpaa mod Vejlby, hvor de tyske Batailloner, 3 Eskadroner og 8 Kanoner var placeret. Fjenden veg, og Avanceringen fortsattes til Randsfjord, hvor der blev taget en Del Fanger. Rye skal kort før sit Fald have udtalt sig særdeles anerkendende overfor Kaptajnen i Anledning af det Arbejde, han her udførte.

I Slaget ved Isted 24-25. Juli 1850 deltog han med Oberst C.A.Schepelerns Korps i den omgaaende Bevægelse ad Solbro til Skovby, en Bevægelse, der var bleven tilintetgørende for Modstanderen, hvis Schepelern ikke havde faaet Kontraordre.

Efter den mislykkede Storm blev Kühle med 7. Bataillon flyttet til Winnert, gik derfra til Frederiksstad og derfra til Koldenbuttel, hvor han blev højstkommanderende over Bevogtningen af Ejderen fra Frederiksstad til Reimershude, til hvilken Opgave han havde to - senere tre - Kompagnier og to Kanoner. Vest for Frederiksstad blev der anlagt en Del Jordværker.

Krigen var da forbi. Kühle vendte tilbage til Aalborg; og fra denne Tilbagekomst gengives en Velkomst­sang.

Ogsaa i 1864 deltog han som Bataillonschef ved 7. Regiment,. Ved Tilbagetoget fra Dannevirke og i Kampen ved Sankelmark var han med. Derfra gik han mod Nord til Kolding, men indtraadte kort efter i Kommissionen til Undersøgelse af de Forhold, der vedrørte Hærens Tilbagetog.[2] Samme Aar blev han Major, derpaa Stabschef for 1. Generalkommando, og i 1867 skete Avancementet til Oberst, i hvilken Stilling han gjorde Tjeneste til 1877 da han søgte sin Afsked. Efter en Del Sygdom, der for en Del var Efterveer fra Krigen, døde han 12/11.1883 som Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Ved hans afsked udtalte O. Vaupell.:

"Hans stille bramfri. Væsen og den beskedne tilbageholdne Maade, hvorpaa han optraadte, gjorde vel at Mange glemte den Dygtighed, han havde lagt for Dagen i Krigen, men hans gamle Krigskammerater have bevaret ham i kjærligt Minde."

Ægteskab

 1848 blev han gift med Margrethe Emilie Koefoed [3](f. 8/5.1828, t 22/2.1900), Datter af Købmand og Mægler i Aalborg Frederik Julius Koefoed (1795-1877) og havde Børnene: Søren Anton van der Aa Kühle (1849  (fødtes under den første) Krig +1906), der blev Overdirektør paa Gl. Carlsberg, Frederik Emil van der Aa Kühle (1852-1902), Grosserer, Fabrikant og- Borgerrepræsentant og Caroline Vilhelmine Elisabeth van der Aa Kühle (1858 -1922), Konventualinde i Vemmetofte.

Sejers mange breve: