Nicolaus Kühle
Startside Op Slægtstræ Kühle-efterkommere Stamkort

 

Forældre:

Peter Kühle
Stade

+1670

?

Nicolaus Kühle 

Født ca. 1630 i Stade
1662 Retsnotar og underretsaktuar. Kæmner i 1672. 
1675 3. borgmester og senere borgmester

Død 6.7.1691

Gift 1 ca. 1664  
Gift 2  ca 1675


Rådhuset i Stade bygget efter branden i 1659
Forældre:

 

 

 

Margarethe von Bevern

født i Itzehoe - se kortet til højre

2 sønner

Død  1673 begravet i Wilhadi kirke i Stade

Forældre:

Nicolaus Sommer 1624-1712 i Krempe

Metta Kollen

 

Rebecca Sommer

født  3.4.1655 i Krempe

5 børn

Død 1717

 

 

Rådhuset i Krempe bygget ca 1580

Link:

 

Værker:

 

Børn:

1. Petrus Kühle 1670-1733
2. Osias Kühle 1673-?? døbt 24.3.1673 i Wilhadi kirke i Stade. Død ung?

3.  Rebecca  Margarethe Kühle 1677-?? døbt 3.10.1677 død tidligt
4. Mette Margarethe Kühle 1680-??
(dbt.6/4 1680 og død efter 1731) gift 1698 med Pastor Johann Philipp Denker (dbt.18/6 1664 i Stade død 1731) Præst i Schwei  i Oldenburg1691 - 1709 og i Neuenhuntorf 1709 - 31 og efterlod flere Børn.
5. Nicolaus Johann von Kühle 1684-1736
6. Margarethe Rebecca Kühle 1686-    
(dbt.23/4 1686), gift 1717 med Abraham Christian Schwermann, der indtraadte 1 den danske Hær 1711 som Fændrik og avancerede til Oberst var en Tid i østfrisisk Tjeneste, blev i Slaget ved Gadebusch 1712 saaret i Armen, døde 28/4 1756 og havde 7 Børn.

 



Stade ca. 5o km vest for Hamborg

BIOGRAFI:

Nicolaus Kühle (Kule).

Denne var formodentlig Søn af en Peter Kühle, der 1651 nævnes i Stade som Underskriver af en Protestadresse mod den svenske Regering.[1] Men noget nærmere kender vi ikke til Hr. Peter, der næppe har levet ret længe der i Byen. - Stade havde siden 1648 været i svensk Besiddelse, og den var Hovedstad i Fyrstendømmet Bremen. Umiddelbart før havde Trediveaarskrigen bredt sig ogsaa i disse Egne, og hinsides Elben havde Wallenstein huseret i Itzehoe, Krempe og Landet der omkring. 1643 var Svenskerne brudt ind i Holsten, og Torstensson havde indtaget Itzehoe og Breitenburg; men allerede 1644 var de bleven forjagede af Danskerne, og da Karl X Gustav 1657 igen kom i Krig med Danmark, drog han ind i Holsten, hvor bl. a. en stor Del af Itzehoe blev ødelagt. Heller ikke i Stade var Forholdene lystelige. I 1659 brændte en Trediedel af Byen[2], og endelig 1676 gik Fyrstendømmet Bremen over til Hannoveranerne, - Men allerede før den Tid møder vi  Nicolaus Kühle i Stade.

I 1662 nævnes han første Gang som Retsnotar og Underretsaktuar og forblev i disse Stillinger de følgende Aar. 23/2 1664 indgik han Ægteskab med Margarethe von Bevern, Datter af Raadmand i Itzehoe, Osias (Esaias) v. Bevern[3] (Raadmand fra 1654, + 1670). Denne Hustru fødte to Børn, men derefter døde hun og bleb begravet i Wilhadi kirke sept. 1673. Aaret før 1672 var Kühle bleven Kæmner og  Prætor -

Naturligvis nævnes hans Navn meget ofte i Raadhusets Protokoller; men her skal kun nævnes nogle enkelte Data. Efter en Tid at have haft Klosterregnskabet frasagde han sig det i 1673. I 1671 skaffede han en Rektor til Byen. 1674 var han og Prætor Albertus Kruse paa Jagt ved Lambstedt. I 1675 nævnedes hans Svoger Johan Möller. Samme Aar ønskede han Leje af en Mose, som hans Moder havde, og som tilhørte Klostret. og formodentlig i 1676 - blev han gift med Rebekka Sommer (f. 8/4 1655, + 1717 i Krempe), der var Datter af Borgmester Nicolaus Sommer i Krempe (f. 18/10 1624, + 7/8 1712) og Metta, f. Kollen, og med nævnte Hustru havde han fire Børn. - 27/10 1675 valgtes han til 3. Borgmester, og efterhaanden avancerede han til 1. Borgmester, i hvilken Stilling han døde 6/7.1691.

I 1680 blev Nicolaus sammen med de svenske kanslere Esaias von Pufendorff og Eberhardt von Graffenthal medlem af st. Antonii Broderskab og senere blev af dette selskab af 49 Brødre fremstillet  en meget stor sølvpokal, som her er afbildet. På den findes bl.a. Kühles navn og våben, 2 korslagte køller og desuden Guilliam von der Aa, dennes Søn Joachim van der Aa og Stephan Hildebrandt.[4]. Pokalen blev udført til minde om den svenske generalguvernør, Greve Henric Horn, der også var medlem. Det var Henric Horn, der senere førte den svenske flåde i slaget ved Køge bugt. I broderskabets protokol har Kühle selv skrevet sit navn: Nicolaus Küle.

Efter Borgmesterens Død flyttede Enken tilbage til Holsten, hvor hun en Tid boede i Krempe og senere hos den kendte Præst Albr. Chr. Kirchhoff, der 1715 blev Provst og senere Konsistorialraad i Itzehoe. Samme Provst var gift med Fru Kühles Søsterdatter, der tillige var nedennævnte Petrus Kühles Svigerinde. - I Holsten fik Rebekka Kühle de tunge Krigsskatter at mærke under den nordiske Krig. I Januar 1713 skete General Stenbocks Indfald, hans March over Krempe og Itzehoe til Tønning og Zar Peter den Stores Indmarch samme Vej.

Imidlertid var Børnene bleven spredte. Kun den ældste forblev i Stade.

[1]  Archiv des Vereins für Geschichte Bremens und Verdens 1869. S. 109.
[2] Wallich: Relatio de incendio Stadano 1659
[3] Reimer Hansen: Geschichte del: Stadt ltzehoe, 1910. S. 236, kalder ham "Esaias v. Bevern
[4]  Archiv des Vereins fur (Geschichte Bremens und Verdens 1875, S. 217.

 

horizontal rule

 

Oprettet 20. maj 2004
Webmaster: Paul Kühle
Denne side er hostet af NETbyggeren.dk