van
der Aa slægten er indvandret fra Nederlandene i slutningen af
1500-tallet. På den tid havde spanierne overherredømmet over Holland og
Belgien. Philip II var Spaniens konge og han støttede de katholske
bestræbelser for at stoppe reformationen, der havde sit tag i især
Holland. Den værste tid var da Hertugen af Alba blev sat til at undertrykke
bevægelsen. Han lod de ansete mænd fængsle og nedsatte "Blodretten"
i Brüssel og foretog mange henrettelser. Det betød at mange mennesker
flygtede. Man regner med at ca 100.000 mennesker rejste især til
Nordtyskland, hvor reformationsvenlige fyrster havde ført Luthers tanker ud
i livet. Mange kom til Hamburgegner og dermed også til Stade.
Indvandrerne var ofte af adelsslægter og blandt dem van der Aa familien.
Der fandtes i Holland og Belgien 2 stammer af dette navn.
Den ene var fra Brabant og havde ejet vigtige godser som Anderlecht,
Lennick, Basserode, Vicomteerne, Brüssel, Braine, Santbergen, m.m..
Stamgodset var baroniet Aa i Anderlecht og slægten omtales allerede i 1057.
Den anden var en kendt ridderslægt von Randerath, der oprindeligt boede
i landsdelene nord for Aachen, men som efter indvandring til Holland kaldte
sig van der Aa. Den har tidligt ejet Randerath, Dorweiler, Harenhusen,
Erphrath, m.m. og har spillet en stor rolle i Holland indtil begyndelsen af
1600-tallet. Våbenskjoldet, der fandtes i Stade, giver størst
sandsynlighed for den sidste familie. Navnet møder vi efter udvandringen
bl.a. i Westphalen og i Sønderjylland, hvor Engelbrecht van der Aa og
broderen Johan og søsteren Anna van der Aa var med til at sælge
Bølskovgård i Angel til Hertug Frederik af Gottorp i 1625. Fra Hamburg
kender vi Guilliam van der Aa, der nævnes 1604. Han var gift med Anna de
Greve og begravedes i 1617 i St. Nicolai kirke. Dennes søn hed Antonius van
der Aa, hvis søn også hed Guilliam van der Aa, født i Hamburg og døde som borgmester i Stade. Dennes
søn Joachim van der Aa var kæmner i Stade og døde i 1714 den 20.4.. Han
havde 2 døtre Barbara og Agnesa, der begge blev gift med Peter Kühle og
begge døde ret hurtigt og
han rejste over sin svigerfader, Joackim van der Aa et epitafium i Wilhadi kirke. Med
døtrene uddør familien van der Aa i nordtyskland og Danmark, men navnet
genoptages et par generationer senere idet Barbaras oldebarn kommer
til at hedde Søren
Anthon van der Aa Kühle, hvor hverken Sørens far eller søskende fik det
navn. Det vides ikke hvordan og hvorfor..